TV MIDTVEST

Arbejder på at redde slagteriet

Lige nu arbejdes der intenst i kulissen på at redde svineslagteriet i Holstebro.

Et forslag om at lukke natholdet på Danish Crown i Esbjerg og bevare svineslagteriet i Holstebro er på vej til ledelsen i Danish Crown. Det erfarer TV MidtVest.

Midt i juni skal slagteriet i Holstebro lukke, men medarbejderne med fællestillidsmanden i spidsen kan frem til 10. marts komme med forslag til alternative besparelser.

Fællestillidsmand Jørgen Christensen afviser at kommentere historien i dag og siger, at han arbejder konstruktivt på at finde besparelser for 65 millioner kroner årligt, der kan redde slagteriet i Holstebro.

Onsdag i næste uge mødes fællestillidsmanden med Danish Crown-ledelsen. Heller ikke ledelsen i Danish Crown har ønsket at kommentere redningsplanen i dag

Tip os Har du et godt tip?