TV MIDTVEST

Klitterne i fare i nat

DMI varsler om regulær storm i nat. Det kan få store konsekvenser for klitterne.

For trejde gang denne vinter blæser det op til storm ved Vesterhavet. Flere meter af klitterne ved Søndervig og Hvide Sande er ædt af stormene, og nu frygter strandfogederne i området, at klitterne bliver endnu tyndere. Det kan få store konsekvenser for blandt andet flere sommerhuse, der er tætte på at miste fundamentet.

Flere meter forsvundet

Også i Houvig og langs Holmsland Klit betaler klitterne, hver gang blæsten tager fat. Begge steder er klitterne blevet reduceret kraftigt efter stormen i november og december, ved Holmlands Klit er flere meter forsvundet. Men der er ikke meget at gøre for strandfogederne, da kystdirektoratet først kan sandfodre områderne til foråret. Stormen forventes at kulminere i aften omkring klokken 23.

 

Tip os Har du et godt tip?