TV MIDTVEST

Irakere pågrebet ved våbenlager

To irakere blev kort efter midnat anholdt ved et militær våbendepot i Klosterhede Plantage ved Fousing.

De to mænd på henholdsvis 16 og 18 år var med et koben brudt ind i en kontorbygning ved  våbenlageret. Kontoret var blevet gennemrodet, men uden at der var blevet stjålet noget.

Hundepatruljer sat ind

Politiet fik kl. 22.46 en anmeldelse om indbrudet og sendte en hundepatrulje til stedet. Her fandt de et efterladt køretøj. Hundepatruljen søgte i området omkring gerningsstedet, og kl. 0.23 fandt politiet så de to irakere. De bor begge i Herning men har irakisk statsborgerskab.  

Tilstod

Under afhøringen erkendte de to mænd at have lavet indbrud for at stjæle et tv i kontorbygningen men var blevet overrasket af anmelderen - en nabo til kontorbygningen.

Endnu en gerningsmand

Det kom frem, at en tredie person skulle have deltaget i indbrudet.De to mænd blev efter afhøringen løsladt, mens politiet leder efter den tredie gerningsmand, oplyser vicepolitikommisær Gert Østergård fra Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro.

Tip os Har du et godt tip?