TV MIDTVEST

Pengegave til Sind-Huset i Skive

Sind-Huset i Skive får i år en julegave af de helt store.

200.000 kroner. Så meget har Sind-Huset i Skive fået i støtte fra Social- og integrationsminister Karen Hækkerup. Pengene kommer fra en pulje, der støtter udviklingen af frivilligt socialt arbejde.

Minister imponeret

Sind-Huset er et værested, hvor ensomme og psykiske borgere kan komme, og for at gøre vilkårene bedre for dem, vil Sind-Huset bruge pengene på at samle flere frivillige kræfter til værestedet. Og netop Sind-Huset i Skive, er et værested der imponerer ministeren.

- Med hjælp fra de frivillige i Sind-Huset får ensomme og psykisk syge mennesker mulighed for at skabe sig et netværk og være med til sociale aktiviteter. Det er et rigtig vigtigt stykke arbejde, de frivillige laver her, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup i en pressemeddelse.

Tip os Har du et godt tip?