TV MIDTVEST

Søren Bach forlader FCM

FCM's koncerndirektør stopper i FC Midtjylland.

Der har været nok at se til det sidste halve år for den, nu tidligere koncerndirektør i FCM, Søren Bach. Aktieudvidelsen på 70 millioner fra den indiske rigmand Shrinivas Dempo er lige gået i hus, alligevel vælger koncerndirektøren at forlade jobbet. Det skriver AOIB.dk.

Ikke tilpas

Søren Bach har siddet på den store post i halvandet år, men det seneste halve år har Søren Bach været i tvivl.

- Jeg har gennem en lang periode ikke været tilpas i jobbet. Jeg har haft en dialog gennem længere tid med bestyrelsen om, at det her ikke var den rette hylde for mig, siger Søren Bach til tipsbladet.dk.

Søren Bach forklarer, at der ikke er noget drama forbundet med hans valg, og at han og klubben har det fint med hinanden.

Tip os Har du et godt tip?