TV MIDTVEST

Mange nye sager om misbrug i Thy og på Mors

Politiet har i de seneste to uger modtaget usædvanlig mange sager om misbrug af børn.

Midt- og Vestjyllands Politi i Thisted har den seneste halvanden uge fået cirka 10 anmeldelser om misbrug af børn. Den seneste anmeldelse er kommet så sent som i dag.

En af sagerne handler om fire børn, der skal have været udsat for vold. De resterende sager handler om seksuelt misbrug af børn helt ned til to-tre års-alderen.

Ingen sammenhæng

De mange misbrugssager har ikke noget med hinanden at gøre, og politiet understreger, at der ikke er nogen sammenhæng.

 - Vi kan ikke forklare, hvorfor der pludselig kommer så mange anmeldelser på så kort tid. Vi har afhørt nogle af børnene, og det virker som om der er hold i sagerne, siger vicepolitikommissær Andreas Søgaard, der er leder af efterforskningsafdelingen i Thisted.

Politiets efterforskere arbejder på højtryk og er allerede nu ved at gøre fem-seks sager klar til at gå i retten.

01:42 Luk video

Tip os Har du et godt tip?