TV MIDTVEST

"Hold jul med os"

To piger fra Ans har valgt at droppe den traditionelle jul med deres familier til fordel for ensomme.

Der bliver bagt julekager efter alle kunstens regler i det lille hus i Ans. Her bor Josephine Sørensen og Anna Langfrits. De vil holde juleaften for de folk, der har udsigt til en juleaften alene.

- Vi har jo altid gerne ville gøre noget for andre juleaften, fordi vi selv har været så priviligerede at have nogen, der var der for os i form af vores familier, siger Josephine Sørensen.

Pigerne er blot 23 år, men vælger denne jul deres familier fra d. 24. december. I stedet for har de inviteret fremmede indenfor i deres hjem i Ans.

- Det bliver med flæskesteg og and, kartofler og hele mollevitten, som hjemme ved alle andre, siger Josephine Sørensen.

Indtil nu er der 14 tilmeldte, men der er stadig plads til et par stykker mere. Interesserede kan kontakte Josephine Sørensen på telefon 2628 2140.

Se indslaget her:

 

01:51 Luk video

Tip os Har du et godt tip?