TV MIDTVEST

Facadeafgift i Herning

Erhvervsejndomme i Herning midtby skal fra årsskiftet betale facadeafgift.

Nu er det endeligt. Ejerne af erhvervsejndomme i Herning midtby skal betale facadeafgift. Det skriver AOH.dk. Afgiften bliver per facademeter og butikkerne skal betale, hvis de vil bruge offentligt areal til udstilling, skilte eller varer.

Facadeafgift frem for parkeringsafgidt

Facadeafgiften blev tirsdag aften enstemmigt vedtaget i byrådet. Det har tidligere været på tale, at der skulle indføres parkeringsafgift i midtbyen, men for at undgå det, kom Herning Cityforening selv med forslaget om facadeafgiften.

- Foreningens medlemmer vil hellere selv betale en brugerafgift end at have betalt parkering. Det var vi imødekommende overfor. Faktisk så imødekommende, at vi halverede den nye brugerbetaling fra det beløb, som parkeringsafgiften skulle have indbragt, sagde Hernings borgmester, Lars Krarup, ifølge AOH.dk, på byrådsmødet. 

Kommunen regner med at få 4,2 millioner ind om året fra den nye afgift.

Tip os Har du et godt tip?