TV MIDTVEST

Over 600 landmænd til møde med ministeren

Der var lagt op til hed debat, da flere hundrede landmænd i dag tog til Korsør for at mødes med miljøminister Ida Auken (SF).

Det var vandplanerne, der var på dagsordnen, da der i dag var stormøde mellem miljøminister Ida Auken (SF) og over 600 landmænd fra hele Danmark.

Lørdag var der frist for at komme med høringssvar på de vandplaner, der kommer til at gælde for 2012. På en uge var der kommet 1700 svar ind fra lodsejerne. Landmændene er blandt andet bekymrede for, om de nye regler vil betyde, at flere markarealer vil blive oversvømmet og kritikken lyder, at planerne er alt for restriktive i forhold til, hvad EU's regler kræver.

Nyt diskussionsforum

Ved dagens møde foreslog miljøministeren, at der nu skal nedsættes et vandmiljøforum, hvor man bedre kan diskutere vandløbenes funktioner og naturværdier og dermed sikre klarere linjer i fremtiden mellem landbrugets interesseorganisationer. Det skriver landbrugsavisen.dk.

 

Tip os Har du et godt tip?