TV MIDTVEST

Anholdt for smugleri af 670 filippinere

42-årig kvinde fra Thisted sigtes for organiseret menneskesmugling - politiet vil nu forsøge at få hende varetægtsfængslet.

En 42-årig kvinde fra Thisted er blevet anholdt i en sag om organiseret menneskesmugling i meget stor målestok.

Kvinden sigtes for at have hjulpet 670 filippinske mænd og kvinder til Danmark og andre lande i Europa. Politiet mener, at kvinden har forsynet de mange filippinere med falske papirer, så de kunne komme til Europa for at arbejde i enten Danmark eller et andet land i Schengensamarbejdet.

Den 42-årige kvinde stammer selv fra Filipinnerne, men har boet i Danmark i flere år. Ifølge sigtelsen har menneskesmuglingen stået på siden 2008, og politiet mener, at kvinden har tjent penge på at organisere trafikken.

Sagen er efterforsket af Rigspolitiets nationale efterforskningscenter og Midt- og Vestjyllands Politi.

Thyboen blev anholdt torsdag, og fredag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør. På grund er problemer med at finde en tolk til kvinden, er retsmødet endnu ikke slut.

Kvinden var i første omgang sigtet for at indsmugle 600 landsmænd, men under grundlovsforhøret kom det frem, at tallet nu er rettet til 670.

Vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard fortæller her om politiets efterforskning af den store sag.

02:40 Luk video

 

01:26 Luk video

Tip os Har du et godt tip?