TV MIDTVEST

Per B. trækker sig fra politik

Efter en sag og bedrageri trækker Per B. Jeppesen sig nu fuldstændig fra politik.

Den tidligere direktør for Kulturcenter Limfjord og vice-borgmester i Skive Kommune, Per B. Jeppesen, trækker sig fuldstændig fra politik. Det kom frem på et ekstraordinært gruppemøde, hvor også kredsbestyrelsen var indkaldt, hos Socialdemokraterne i Skive her til aften.Her skulle Per B. Jeppesen komme med sin forklaring af sagen, som altså blev et exit fra politik.

- Der er sket så stort et tillidsbrud, at jeg var nødt til at trække mig, siger Per B. Jeppesen til TV/MIDT-VEST

I sidste uge blev den daværende direktør for Kulturcenter Limfjord, Per B. Jeppesen, fyret fra sit job. Det kom senere frem, at han blandt andet havde overført 62.500 kroner fra kulturcenterets kasse til sin egen konto. Pengene skulle blandt andet bruges til at betale en sexchikanesag.Per B. Jeppesen er blevet politi-anmeldt på grund af sagen.

En stemmesluger

Per B. Jeppesen har været borgmester i Skive Kommune og er nu vice-borgmester. Han er en populær politiker, der ved sidste valg fik næsten 7000 personlige stemmer.

Se hele interviewet med Per B. Jeppesen herunder:

04:38 Luk video

 

Artiklen opdateres.

Tip os Har du et godt tip?