TV MIDTVEST

Julemarkeder i storm og blæst

Det store uvejr over landet ramte på første søndag i advent. Og det satte sit præg på nogle af de julemarkeder, der blev afholdt i dag.

Gågaden skulle have været fuld af mennesker på Bork Havn til julemarked i dag. Men det satte stormen en stopper for. Mandelbrænderen måtte blive i skuret, nisserne var nær blæst væk og juletræet kunne slet ikke blive pyntet.

- Der skulle have været pærer på juletræet, men vi måtte nøjes med nogle små, for dem kunne vi få til at blive der, fortæller Jan Læborg, der er initiativtager til julemarkedet på Bork Havn.

Arrangørerne havde regnet med op mod 500 gæster, men der kom kun cirka 80. Og det store tilløbsstykke – juletræstændingen – blev slet ikke besøgt. Ikke en eneste var mødt op for at se lysene blive tændt.

Se reportage fra julemarkederne her:

01:26 Luk video

Tip os Har du et godt tip?