TV MIDTVEST

Skandalesag breder sig

Ringene breder sig efter fyringen i Skive af direktøren i Kulturcenter Limfjord, Per B. Jeppesen. Nu har den populære direktør i Skive Idrætsklub Elite trukket sig.

Det er falsk faktura på 62.500 kroner, som er baggrunden for, at direktøren i Skive Idrætsklub Elite, Per Baadsgaard, i dag har trukket sig fra sin post.

Skive IK-direktør bag falsk faktura

Ifølge Skive Folkeblad er det Per Baadsgaard, der har lavet den falske faktura, som fældede kommunens tidligere borgmester, Per B. Jeppesen, for en uge siden. Fakturaen var uden gyldigt CVR-nummer og beløbet skulle indbetales på Per B. Jeppesens private konto. Den lød på en ikke eksisterende 3. rate af sponsorpenge til klubben.

Betalt tilbage

Pengene er sidenhen ført tilbage, og blandt andet derfor, er der ingen, som på nuværende tidspunkt er meldt til politiet, men da det blev opdaget, førte det til en øjeblikkelig fyring af Per B. Jeppesen, for at have overtrådt sine beføjelser.

Ingen kontakt til hovedperson

Det er i dag ikke lykkedes at få fat på hverken hovedpersonen selv eller formand for SIK Elite, advokat Jeppe L. Jepsen, men bestyrelsesformanden skriver i en pressemeddelelse, at bestyrelsen beklager direktørens afsked, men tager den til efterretning.

Tip os Har du et godt tip?