TV MIDTVEST

Muslingefiskeri til debat med minister

Muslingefiskeriet i Limfjorden har givet megen debat. I forbindelse med et besøg på Mors inviterer fødevareminister Mette Gjerskov til møde om emnet.

For første gang skal alle parter i sagen om muslingefiskeri i Natur 2000-området samles til en snak. Fødevareminister Mette Gjerskov, soc.dem., har inviteret Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Morsø kommune og muslingeerhvervet til debat i morgen d. 17 november.

Tur på kutter

Ud over debattem skal ministeren opleve fiskeriet på tætteste hold, når hun skal på besøg på en kutter i Nykøbing og sejle ud til et lineopdrætsanlæg i fjorden, samt på besøg på Dansk Skaldyrscenter.

Fremlægger erhvervets synspunkter

Mødet giver fiskerne og muslingeindustrien mulighed for at fremlægge erhvervets synspunkter i sagen, og komme med et bud på en strategi for det fremtidige fiskeri.

Tip os Har du et godt tip?