TV MIDTVEST

Som et lyn fra en klar himmel

Fyringen af Per B. Jeppesen i Kulturcenter Limfjord kom som et chok.

Dagen efter fyringen af Per B. Jeppesen stiller folk sig undrende over, hvad der ligger bag det alvorlige tillidsbrud, som er nævnt som baggrunden for fyringen.

Et stort spørgsmålstegn

- Jeg har aldrig set Kulturcenter Limfjord så blomstrende. Han har vendt skuden og fået styr på det. Vi står allesammen, både dem, der har sin gang derude og dem, der arbejder der, som et stort spørgsmålstegn, siger byrådsmedlem Johnny Knudsen, der kender Per Jeppesen personligt blandt andet gennem byrådsarbejdet.

Alle som TV/MIDT-VEST har talt med i dag omtaler fyringen som et lyn fra en klar himmel. Flere siger, at det må være noget drastisk, siden det er kommet så vidt.

Intet med politik at gøre

Per B. Jeppesen sidder i Skive byråd, men borgmester Flemming Eskildsen forsikrer at fyringen ikke får nogen politisk betydning. Borgmesteren vil orientere gruppeformændene i byrådet i dag kl. 17.  Hovedpersonen selv er på ferie, men vil orientere den socialdemokratiske gruppe i Skive byråd om sagen når han kommer hjem.

Tip os Har du et godt tip?