TV MIDTVEST

Børnehavebørn med sponsor

Børnehave i Thy indvier legeplads med sponsorskilte - formanden for kommunens børne- og familieudvalg synes, at det er en dårlig idé.

Snedsted Børnehave indviede torsdag en ny legeplads - med sponsorskilte.

Børnehaven har som mange andre offentlige institutioner et stramt budget og har derfor fået lokale sponsorer til at spytte i kassen. Dermed kan børnene gå ind i legehuse, der er opkaldt efter for eksempel Dagli´ Brugsen og en lokal ejendomsmægler.

- Man kan selvfølgelig godt diskutere, om reklamer hører hjemme i en offentlig instiution, men jeg synes, at vi for lidt synlighed får meget, der kan glæde børnene hver dag. Så på den konto synes jeg, at det er i orden, sige lederen af børnehaven Henrik Lynggaard-Poulsen.

Et dilemma

Formanden for kommunens børne- og familieudvalg, Mogens Kruse (SF), er dog ikke begejstret.

-Jeg synes umiddelbart, at det er en dårlig ide, for det kan ikke være meningen, at vi skal have plastret de kommunale institutioner til med reklamer, siger Mogens Kruse.

Han erkender, at politikerne står i et dilemma, fordi der samtidig bliver skåret ned på tilskuddene til kommunens institutioner.

Børnehaven har solgt sponsorater for 32.000 kroner.

Interview med lederen af Snedsted Børnehave Henrik Lynggaard-Poulsen:

01:37 Luk video

Interview med formanden for børne- og familieudvalget, Mogens Kruse:

01:24 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?