TV MIDTVEST

Tricktyve på spil igen

Narrede halskæde fra mand i Hampen.

Der er stadig udenlandske tricktyve på spil i det midtjyske.

Senest gik det ud over en 65-årig mand i Hampen. Den 65-årige blev på Viborgvej opsøgt af to kvinder og en mand, der kørte i en ældre BMW. De tre spurgte om vej og viste ham bagefter en guld-halskæde, som de syntes han skulle prøve.

Og da de gav ham kæden på, lykkedes det samtidig at snuppe den kæde, han i forvejen havde på.

Lokalpolitiet i Herning har i alt fået tre anmeldelser om tricktyveri og opfordrer folk til ikke at tage imod "gode" tilbud fra udenlanske smykkesælgere. Forleden lykkedes det tyvene at stjæle en guldkæde fra en mand i Herning ved at give ham et kram.

Politiet formoder, at den BMW, som tyvene kører i, er indregistreret i England.

Tip os Har du et godt tip?