TV MIDTVEST

Stor interesse i Bøgner bøger

I dag kan offentligheden for første gang få et indblik i, hvad det var, den nu afdøde skoleinspektør Johannes Bøgner, skrev om folk i Ringkøbing fra Anden Verdenskrig.

Materialet har ligget i landsarkivet i Viborg siden 1963, hvor Bøgner bad om at få det arkiveret indtil år 2000, hvor den siddende borgmester i Ringkøbing påny skulle tage stilling til, om materialet kunne tåle offentlighedens lys. Det mente daværende borgmester Hans Østergaard ikke det kunne, og så begyndte en kamp fra offentlighedens side, for at få bøgerne offentliggjort. Først nu har ombudsmanden bestemt, at bøgerne skal åbnes. Det koster 430 kroner for aktindsigt i Bøgner-papirerne, men de kan også lånes på biblioteket.

Se jurist i Ringkøbing-Skjerns kommune, Erna Pilgaards forklaring på, hvorfor der er censureret i Bøgners dagbøger:

[videonode #3475]

Se journalist Marlene Eyde rapportere fra rådhuset i Ringkøbing, hvor de første kopier af Bøgner-bøgerne blev solgt.

[videonode #3465]

Tip os Har du et godt tip?