TV MIDTVEST

KD ved en skillevej

Hovedbestyrelsesmedlem vil have Kristendemokraterne til at overveje om en fremtid som selvstændigt parti er den rigtige.

Kristendemokraterne fik ved folketingsvalget i september endnu en lussing. For igen at blive opstillingsberettiget skal partiet nu på ny i gang med at indsamle underskrifter.

Et hovedbestyrelsesmedlem vil nu have partifællerne til at oveveje, om en underskriftsindsamling overhovedet er nødvendig. Måske skal Kristendemokraterne ikke længere være et selvstændigt parti.

"Lige nu ser jeg to muligheder. Vi kan forhandle med forskellige partier om fusion og på den måde forsøge at gøre vores indflydelse gældende. Alternativt kan vi omdanne KD til en tænketank - et forum, hvor vi mødes og får gode ideer - og så går hver for sig ud i de partier, hvor vi føler os hjemme", siger Henri Nissen, hovedbestyrelsesmedlem i partiet, til TV/MIDT-VEST.

Udtalelsen kommer efter ti års nedtur for Kristendemokraterne, der ikke siden 2001 har opnået valg til Folketinget. Den gang fik partiet 78.500 stemmer. Ved valget i september satte 28.000 vælgere kryds ved liste K.

 

Tip os Har du et godt tip?