TV MIDTVEST

Nabo: Det var meget mærkeligt

Naboerne til sommerhuset i Ans er chokerede over omfanget af tyvekoster, som dukkede op, da politiet rykkede ind efter litauisk tyvebande.

En havde bemærket et stort antal biler på litauiske nummerplader. En anden havde en mistanke om, at der foregik noget lusk. Alligevel kom det bag på naboerne, at der gemte sig tyvekoster overalt i sommerhusområdet i Ans, hvor de ti litauere havde lejet sig ind.

I alt 18 indbrud

De ti står denne uge tiltalt for i alt 18 indbrud, og kosterne var både gemt i en gammel togvogn og i forskellige haver i sommerhus-området. Nu står naboerne Karl Møller og Hoffmeyer frem og fortæller, hvad de oplevede forud for anholdelsen af de ti litauere i juni i år.

01:43 Luk video

Anklagemyndigheden forsøger at få de ti dømt samlet. Der falder dom i sagen den 28. november.

Tip os Har du et godt tip?