tor, 04/03/2010 - 11:49 — Jørgen Ahler

Tyvekoster fra Herning fundet i Århus

Stort lager af tyvekoster fundet i Århus.

En 34-årig mand har et forklaringsproblem, efter at der blev fundet et omfattende lager af tyvekoster i en lagerbygning i Århus.

Politiet fik onsdag et tip om, at der stod stjålne entreprenørmaskiner i et industrikvarter i Åbyhøj. Og da betjentene bankede på, fandt de to kompressorer og en generator til en samlet værdi af en halv million kroner. Begge maskiner er stjålet for få dage siden i Herning.

Dertil kommer to hele paller med tandlægeudstyr og en dyr Volvo, der blev stjålet i Sverige for flere år siden. Ifølge Østjyllands Politi var der også flere gaffeltrucks og drejebænke blandt kosterne.

Den 34-årige, der er fra Horsens, bliver nu overgivet til politiet i Herning. Også en 44-årig mand fra Århus er sigtet i sagen, men han er dog løsladt igen. Begge mænd blev anholdt, fordi de har tilknytning til bygningen, hvor tingene blev fundet.

Indsend kommentar


Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk
Du skal skrive dit fulde navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><img>
  • You may insert videos with [video:URL]

Yderligere information om inddataformater


TV/MIDT-VEST svarer i udgangspunktet ikke på kommentarer på tvmidtvest.dk. Har du kommentarer til TV/MIDT-VEST, så skriv til redaktionen.

TV/MIDT-VEST - SØVEJ 2 - 7500 HOLSTEBRO - TLF. 96 12 12 12 - E-MAIL: REDAKTIONEN@TVMIDTVEST.DK - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDT