Den tidligere drabssigtede Jan Linholdt Mikkelsen overvejer nu kraftigt at sagsøge Dagbladet Holstebro-Struer for historier om hans indblanding i Maria-sagen. Det oplyser han fredag til TV/MIDT-VEST.
Trykte forkerte oplysninger
Det er især en historie, der blev bragt den 6. januar, som Jan Linholdt Mikkelsen overvejer at kræve erstatning for. I den skriver Dagbladet Holstebro-Struer, at Maria Møller Christensen havde været i hans lejlighed, inden hun blev dræbt. Det viste sig at være helt forkert. Der havde hun aldrig været, og den historie har politiet også taget afstand fra.
Gode chancer for at vinde
Vælger Jan Linholdt Mikkelsen at sagsøge Dagbladet, er hans chancer for at vinde en retssag gode, vurderer Mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks journalist og mediehøjskole.
- Der var tale om alvorlige oplysninger, som var stærkt belastende for den sigtede, og de viste sig at være helt uden hold i virkeligheden. På den baggrund kan Jan Linholdt Mikkelsen rejse sag om økonomisk godtgørelse med gode chancer for at vinde, forklarer han til TV/MIDT-VEST.
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk