Ind i varmen 33: Købte faldefærdigt hus til julefrokost
For fire år siden i lettere løftet stemning ved en julefrokost købte Sten Larsen i Humlum et lille hus i Struer. Det viste sig, at huset var faldefærdigt og ikke kunne restaureres. Det blev startskuddet til et omfattende byggeprojekt, som nu tusindvis af arbejdstimer senere er resulteret i en fin lille bolig til Sten og hans kone i deres tredje alder.
Kort version tirsdag den 9. december kl. 19:30
Lang version onsdag den 10. december kl. 11
Ind i varmen 32: Pyramide løste pladsproblem
Da familien Schrøder købte hus lidt uden for Struer for otte år siden vidste de godt, det var for lille til at rumme deres fire fælles børn samt ind imellem også de fem andre, som de har til sammen fra to tidligere ægteskaber. Men husets beliggenhed på en bakketop med udsigt til Limfjorden vægtede højere end kvadratmeterne. De er til gengæld kommet til senere i form af en meget speciel tilbygning.
Kort version tirsdag den 25. november kl. 19:30
Lang version onsdag den 26. november kl. 11
Ind i varmen 31: Fra ruin til farverig bolig:
En faldefærdig industribygning, der havde stået tomt i 25 år. Det var hvad familien Josefsen fik, da de for seks år siden købte det gamle andelsmejeri i Skelhøje. I dag er ruinen forvandlet til en velbevaret historisk bygning udvendig og en hyggelig og farverig familiebolig indvendig. Der er flyttet vægge, gravet ud, isoleret, skiftet vinduer og tilsat en masse finurlige løsninger, som ejerne
Suzette og Aksel Josefsen, selv har udtænkt og udført.
Kort version tirsdag den 11. november kl. 19:30
Lang version onsdag den 12. november kl. 11
Ind i varmen 30: Elevator med udstigning i stuen
Når man bygger et nyt hus i to plan og gerne vil blive boende her resten af sit liv, ja, så er en elevator lige så vigtigt som trapper. Det mener Aase og Hans Otto Kjær, der er flyttet ind i deres drømmehus på toppen af Thisted med udsigt til Limfjorden, Mors og Fur. I hallen har de installeret en glas-elevator, der kører op til 1. sal og har direkte udstigning i stuen.
Kort version tirsdag den 28. oktober kl. 19:30
Lang version onsdag den 29. oktober kl. 11
Ind i varmen 29: Drømmebolig i gammel grisestald
Fire børn på 100 m² og kun et børneværelse. Det var virkelighed for Lykke Hessel Lange og Per Østergaard, Bording, indtil de for to år siden fik en vild ide. De ville forvandle en gammel grisestald og lade til deres drømmebolig, og lige siden er al fritid og alle ferier gået med at bryde ned og bygge op igen.
Kort version tirsdag den 14. oktober kl. 19:30
Lang version onsdag den 15. oktober kl. 11
Ind i varmen 28: Fra parcelhus til herregård
Man behøver ikke at være født med en guldske i hånden for at komme til at bo på en herregård. Det er ægteparret Tove og Thorbjørn Risgaard, Neder Kjærsholm, Kjellerup et godt eksempel på.
Hun har været pædagog i 22 år og han gik i sin tid ud af 9. klasse, arbejdede ved landbruget, blev kuli og senere sjakbejds, inden han for 11 år siden startede sit eget firma, Danboring. Det er blevet en så stor succes, at parret nu har skiftet parcelhuset i Kjellerup ud med herregården Neder Kjærsholm lidt uden for byen.
Kort version tirsdag den 30. september kl. 19:30
Lang version onsdag den 1. oktober kl. 11
Ind i varmen 27: Stue i skummehallen
Boligprogrammet besøger bl.a. det gamle mejeri i Hornshøj ved Holstebro, hvor der er indrettet gæsteværelse i det gamle indvejnings-kar, stue og atelier i den tidligere skummehal og soveværelse i det, der engang var et fryserum. For 10 år siden købte Karin Elkjær og Jørgen Lindholm det gamle mejeri og har forvandlet det til fem ejerlejligheder. Fra seng til kærestebænk.
Kort version tirsdag den 16. september kl. 19:30
Lang version onsdag den 17. september kl. 11
Ind i varmen 26: Drømmebolig i nedslidt tømrerværksted
En familie på Thyholm har forvandlet et nedslidt tømrerværksted til en drømmebolig, et kreativt par i Ikast designer selv deres møbler og helt på toppen ved Hostrup Strand med kig til Venø Bugt, ligger et arkitekttegnet sommerhus med mobile skillevægge.
Kort version tirsdag den 2. september kl. 19:30
Lang version onsdag den 3. september kl. 11
Ind i varmen 25: Et rundt og sundt hus
Keramiker fra Struer laver kakler til nyt køkken. Når man kan kunsten at ælte leret og dreje det på skiven til bløde runde former, så skal man selvfølgelig ikke købe kvadratiske fliser og sætte op på væggen. Anna Bjerre har lavet sine egne. Et eventyr om at bygge og bo. Sådan kalder en vestjysk arkitekt sit meget specielle hus, som efter et sejt træk nu endeligt er færdigt i Holstebro. Til sidst besøger TV/MIDT-VEST den hvide patricier-villa, som har udsigt til både by og fjord i Nykøbing. For seks år siden blev den total moderniseret og haven fik sin allé og springvand tilbage.
Kort version tirsdag den 24. juni kl. 19.30
Lang version onsdag den 25. juni kl. 11.00
Ind i varmen 24: Nostalgi og luksus
Hvordan er boligstandarden i en cirkus-karavane. Det får seerne svaret på i boligprogrammet "Ind i varmen", hvor det handler om to vidt forskellige hjem på hjul. Det ene er indrettet i de to mest nostalgiske vogne i Cirkus Arena med lavt til loftet , blyindfattede runder og veranda med lyserøde pelargonier. Kontrasten hertil er en sættevogn, der er forvandlet til et 50 kvm stort parcelhus med alle moderne hjælpemidler som opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Her er både køkken/alrum, et rummeligt soveværelse, badeværelse og børneværelse. Udover mødet med to cirkusfamilier kommer seerne også med indenfor i et nybygget drømmehus i Sdr. Nissum med mange spændende detaljer, blandt andet et kampestens-opmuret vandfald i stuen.
Kort version tirsdag den 10. juni kl. 19.30
Lang version onsdag den 11. juni kl. 11.00
Ind i varmen 23: Herregård og husrum
Saks og kam er blevet skiftet ud med herregård og gamle møbler. Frisør Grethe Breum er en ikke helt almindelig pensionist. Hun køber herregårde, bygger dem om og indretter dem med sikker sans for stedets sjæl og historie. I boligprogrammet viser hun rundt i gemakkerne på herregården "Hesthave" i Vestsalling. Der bliver også lejlighed til at komme ud i varmen hos familien Hindbo i Stauning, der har bygget et amerikansk inspireret udekøkken med gasgrill, køleskab, varmt og koldt vand og spiseplads til 14 gæster. Drømmehuset er denne gang fundet i Harboøre, hvor Anna og Christian Langer har forvandlet et lille hus til en drømmebolig med masser af plads til familiens tre børn. Det vestjyske par er gået lidt imod mode-strømmen og har valgt utraditionelle løsninger f.eks. buet loft og klinkebordplade i køkkenet magen til gulvet.
Kort version tirsdag den 27. maj kl. 19.30
Lang version onsdag den 28. maj kl. 11.00
Ind i varmen 22: Huse med udsigt
Et hjem med udsigt har alle tre boligejere til fælles i næste udgave af boligprogrammet "Ind i varmen". Birgitte og Lars Taulbjerg, Holstebro, fik ved et lykketræf viden om, at et 60er hus på en af byens bedste grunde direkte ned til Vandkraftsøen var til salg. I dag er huset ombygget og udvidet til 330 kvadratmeter med have i flere niveauer ned til søen og med egen bådebro. Jes Moeskjær er femte og sidste generation på gården GL. Moeskjær ved Lemvig. Også her er der i bunden af haven en fantastisk flot udsigt til både hav og fjord. Gården er bygget i 1845, og er restaureret og indrettet, så den oprindelige sjæl er bevaret. Endelig møder seerne en rigtig gør det selv mand i Thy, der har bygget en ottekantet havestue til sit hus i douglas gran og med stråtag. Herfra breder der sig det helt store udsyn til Næssund, Sydmors og Fugleø med masser af natur og dyreliv.
Kort version tirsdag den 13. maj kl. 19.30
Lang version onsdag den 14. maj kl. 11.00
Ind i varmen 21: Energihus i superligaen
Familien Knudsens nybyggede hus i Struer er i superligaen, når det drejer sig om at spare på energien. Væggene er næsten en halv meter brede, der er tre lag glas i vinduerne, og i loftet sidder 300 mm isolering. Gevinsten er et lavenergihus i klasse 1 med en vand- og varmeudgift på kun 5.000 kr. om året. Seerne kommer med rundt i det energi-rigtige hus i boligprogrammet "Ind i varmen". Her kan man også møde en stædig vestjyde, der helt bestemt mente, at gammelt boldværk fra Korsør havn kunne bruges til noget. I dag er det blevet forvandlet til rustikke møbler, der kan stå både ude og inde. Aftenens drømmebolig ligger på landet ved Sevel, hvor regionsråds-politikeren Ulla Fasting bor sammen med sin mand. Ejendommen er næsten 100 år gammel og rummer blandt andet en meget smuk arabisk inspireret havestue med en ovn magen til dem, der giver varme til befolkningen i de marokanske bjerge.
Kort version tirsdag den 29. april kl. 19.30
Lang version onsdag den 30. april kl. 11.00
Ind i varmen 20: Funky, farverigt og fantasifuldt
Sådan bor en ung bolig-designer, Henriette Hyldgaard, sammen med sin mand og to små børn i et nyt hus i Ikast, som parret selv har tegnet. Efter 10 år i tekstilbranchen har den midtjyske pige taget det store spring og startede sit eget designfirma Neon Living med bl.a. puder, sæbedispensere, tandkrus, køkkenrulleholder og igloer til fyrfadslys. Hendes designs er meget farverige og lyser op som "øjenfangere" - også i familiens nye bolig. I boligprogrammet møder seerne også "æ tømrer fra Gettrup", Hans Jørgen Mølgaard, der har bygget et specialdesignet trekantet sommerhus ved Agger. Tømrermesteren sammenligner sine huse med et maleri og mener, det skal være en oplevelse at træde ind dem. Endelig byder programmet også på et "projekt-orienteret" hjem. Sådan kalder billedkunstner Karin Olesen familiens hvide hus med det karakteristiske runde tårn i Viborg. Den gamle villa, der blev bygget i 1915 af nu afdøde murermester Aage Paludan har mange sjove detaljer - f.eks. døre fra 1700-tallet, som murermesteren opkøbte fra gamle godser rundt om i Jylland. Kunst og musik er familiens levebrød og også børnenes store interesse. Derfor er husets indretning mere præget af musikinstrumenter og store lærreder end flotte møbler.
Kort version tirsdag den 15. april kl. 19.30
Lang versin onsdag den 16. april kl. 11.00
Ind i varmen 19: Fra ruin til lystejendom
Langt ude i skoven ved Bording lå en faldefærdig bolig. I dag er den forvandlet til en smuk lystejendom takket være to ihærdige nybyggere. I boligprogrammet kommer seerne med indenfor i bl.a. den tidligere stald, der er forvandlet til kontor. Programmet giver også svaret på, hvordan indretningskonsulent Kristina Damgaard, Gjellerup, der lever af at rådgive andre om boligindretning, selv bor i et nybygget træhus. Dagens detalje er en 30 kvadratmeter stor udestue med spændende vinkler, der har givet lys og luft i familien Vennevolds næsten 90 år gamle ejendom ved Videbæk.
Kort version tirsdag den 1. april kl. 19.30
Lang version onsdag den 2. april kl. 11.00
Ind i varmen 18: Bindingsværk og lædergulv
Eli Vium i Ulfborg har haft tømrerforretning i 37 år, men har aldrig fået en bestilling på et bindingsværkshus. Så nu har han bygget et til sig selv og sin kone, hvor de skal nyde deres pensionisttilværelse. Træet til bindingsværket er massivt egetræ hentet på Fyn og skåret til hjemme på Viums værksted, hvor han også selv har drejet alle dyvler. Det gamle håndværk har vestjyden forbedret blandt andet ved at trække bundremmen udover soklen på huset og forsyne den med en drypnot, så træet undgår fugtskader. I boligprogrammet "Ind i varmen" fortæller Eli Vium, hvordan det har været at bygge et nyt hus efter gamle bygge-principper. Programmet byder også på et nyt syn, der bryder med den traditionelle opfattelse af, hvad vi kan lægge på gulvet. Familien Klampe i Silkeborg har som de første i Danmark valgt sort læder på gulvet i deres glasstue. Produktet er fremstillet i USA, hvor læderrester fra sko- og bilindustrien granuleres til en ensartet masse og derefter formes, farves og præges. Sidst i programmet kommer seerne med indenfor i familien Høg Pedersens drømmehus i Møldrup med have både ude og inde. Have bedet i hallen er tre kvadratmeter og får direkte lys fra to store tagvinduer. Huset har en utraditionel arkitektur og en del af det er udvendigt beklædt med klinkebrædder i lærketræ, mens resten er kraftigt eternit. Det var faktisk en kirkebygning, der i første omgang inspirerede familien, og en arkitekt har efterfølgende tilført huset en række spændende detaljer. Hvis du vil vide mere om huset med de spændende vinkler i Møldrup, så klik ind på www.g9alt.dk.
Kort version tirsdag den 18. marts
Lang version onsdag den 19. marts
Ind i varmen 17
I halvandet år boede familien Knakkergaard i Hurup på 55 kvadratmeter, mens de byggede deres drømmebolig. Nu er far, mor og de to børn flyttet ind i deres ottekantede træhus, hvor der er kælet for detaljerne. Husets midtpunkt er et ottekantet glastag, der rejser sig som en pyramide og nedenunder står det selvbyggede ottekantede spisebord. Familien viser rundt i deres nye hjem i boligprogrammet "Ind i varmen". Seerne kommer også med helt op på toppen i et af de tre højhuse, der er bygget på den grund, hvor Struer fjerkræslagteri tidligere havde adresse. Her er Hanne og Thorkild Klausen lige flyttet ind, og de nyder den storslåede udsigt til vand fra alle vinduer i den 128 kvm store luksuslejlighed. Endelig skal seerne også møde norske Stine Glærup Jakobsen, der har fundet kærligheden i Danmark, og har indrettet deres fælles hjem med sort og stål som de dominerende farver.
Kort version tirsdag den 4. marts
Lang version onsdag den 5. marts
Ind i varmen 16: Forvandling
Huset er 258 år gammelt og er et af Ringkøbings ældste. Jens Christiansen er 22 år og uddannet tømrer. Nu har den unge håndværker forvandlet det gamle faldefærdige hus til en drømmebolig med spændende detaljer og indrettet det med møbelklassikere. Mød den unge mand med det usædvanligt høje ambitionsniveau. I programmet medvirker også en ikke helt almindelig thybo, der bygger sit nye hjem som et maskinhus i stål og blik. Endelig viser programmet også, hvordan en træpilleovn installeres.
Kort version tirsdag den 19. februar
Lang version onsdag den 20. februar
Ind i varmen 15: Nybygger
Nogle bestiger bjerge som en personlig tilfredsstillelse. Jens Kristian Nielsen i Vemb har foreløbigt brugt to år på at byge sit eget hus, og det er samme glæde og entusiasme som bjergbestigeren han oplever for hvert et skridt, han kommer nærmere en indflytning. Vestjyden er alenefar til tre og har boet i en campingvogn på bygepladsen siden første spadestik. Undervejs har han udviklet flere redskaber, der gør byggearbejdet lettere. Mød den energiske nybygger. Her besøger vi også Esther og Jens Ole Christensen, der er flyttet ind i deres drømmehus i Sdr. Dråby på Mors. Huset er arkitekttegnet med asymetrisk taghældning, loft til kip i syv meters højde og en helt fantastisk udsigt til Dråby vig.
Kort version tirsdag den 5. februar
Lang version onsdag den 6. februar
Ind i varmen 14
Hvordan indretter man en smart lejlighed til ingen penge. Det giver 23-årig Iben Have Christensen, Nykøbing, svaret på. Hun er til retro og stærke farver, finder sjove gamle ting, syr og sætter i stand. Programmet fortæller også historien om et gammelt murermesterhus i Spjald, der er blevet forvandlet til en eventyrlig bolig med to tårne og spir.
Kort version tirsdag den 22. januar
Lang version onsdag den 23. januar
Ind i varmen 13: Sten, søjler og store vidder
Murermesteren i Hee tog halvandet års orlov fra sit firma. Tiden brugte han på at mure 70.000 sten op og bygge sin drømmevilla ude midt i naturen. Næsten fra alle rum i det 400 kvm. store hus er der udsigt til de store vidder og Hover Å, der snor sig i baghaven. I boligprogrammet møder vi også tømrermester Allan Hvas, der er så vild med sit spabad, at han bygger en helt ny fløj på huset til det. Endelig ser vi også på en boligløsning i Viborg. Familien Norup har pladsproblemer og har besluttet sig for en udvidelse. Løsningen er blevet en 30 kvm. sort kasse.
Kort version tirsdag 8. januar
Lang version tirsdag 15. januar
Ind i varmen 12: Fra faldefærdig lade til moderne bolig
Fra faldefærdig lade til moderne bolig. Familien Madsen fra Harboøre har bygget 260 kvm. lade om. Men også i Vedersø bliver en faldefærdig klitgård totalrenoveret. Inga og Thorkil Schmidt har tilført gården et enkelt modernemoderne element, en stue i glas, der er bygget ind i længen mod vest. Til sidst er der julehjælp til julepynt. TV/MIDT-VEST følger blomsterdekoratør fra Viborg, der udsmykker et hjem i Møldrup.
Kort version - tirsdag 18. december
Lang version - onsdag 19. december
Ind i varmen 11: Tre generationer bygger sundt 16-kantet hus på landet
I boligprogrammet "Ind i varmen" besøger vi fotograf Gunnar Merrild i Herning. Her spiller lyset en stor rolle i Merrilds amerikanske drøm i Fynsgade i Herning. Drømme handler det også om på en mark lidt uden for Kjellerup, hvor tre generationer glæder sig til at flytte ind i to selvbyggede 16-kantede huse, der bliver bundet sammen af et fællesrum. Dagens detalje sætter fokus på intelligente gardiner, der bliver styret af solceller som kan programmeres til at trække for og fra, selvom man ikke er hjemme. Se med når vi besøger familien Jensen i Holstebro.
Kort version - tirsdag 4. december 2007
Lang version - fredag 7. december 2007
Ind i varmen 10: Strandsten som badeværelsesgulv
Mette Frederiksen og Jens Obel har valgt et utraditionel og rustikt gulv både i deres og børnenes badeværelse i den nybyggede villa i Ikast. Vi følger murermester Mogens Pedersen fra Skave, der for første gang har fået den opgave at lægge strandsten på et gulv. Seerne kommer også med indenfor i to vidt forskellige boliger, som begge er valgt på grund af deres beliggenhed. TV/MIDT-VEST besøger en liebhaver-villa ved Fuglsang Sø i Herning og et 70'er hus i Struer, der udvendigt er halvkedeligt, men indenfor er flot moderniseret.
Kort version - 20. november 2007
Lang version - 21. november 2007
Ind i varmen 9: Fra ørken-sand til dansk skovidyl
Hun er fra Beirut og han er fra Danmark. Sammen med deres tre børn har de indrettet deres drømmehjem i den gamle skovriddergård "Stendalgård" ude midt i Stendal Plantage. Den historiske bygning er helt i Morten Koch-stil med mange smukke detaljer, mens interiøret afslører, at her bor et internationalt orienteret par. Mød Zeina og Poul Dahl, der tidligere har været leder af FNs vagtstyrke i Irak, i sæsonens første udgave af boligprogrammet "Ind i varmen". Dagens detalje har vi fundet hos familien Nørgaard i Barde, der som nogle af de første anskaffede sig en familiecomputer i køkkenet med alt indbygget lige fra planlægningskalender til vejrudsigt og de sidste nyheder. Endelig kan seerne møde Kristella Høst Reeve, fra Thyholm. Hun har sagt sin job op som lærer på en efterskole for at producere og sælge det sidste nyt hit til boligen - wall stickers. En avanceret form for klistermærker til vægge og møbler skåret ud i tyndt vinyl.
Links til programmet:
Design møbler - se mere på www.thors-design.dk
Neon Living - se mere på www.neonliving.dk
Wall company - se mere på www.thewallcompany.dk
Vedrørende familiecomputer - se mere på www.postallo.dk
Kort version - tirsdag 23. oktober 2007
Lang version - onsdag 24. oktober 2007
Ind i varmen - 8: Drejebog forud for nybyggeri
Fritsvævende beton-gangbro, muret tøjskakt fra 1. sal til bryggers, søhavsten på gulvet og kobbertag. Det er nogle af mange specielle detaljer i et 400 kvadratmeter nybygget hus i Viborg. I boligprogrammet besøger vi den spændende villa, som familien selv har lavet en 20 sider "drejebog" til forud for byggeriet. I Struer er der masser af tips at hente hos Ove Kirk, hvis opfindertrang er resulteret i utraditionelle boligløsninger. F.eks. en terrassedør, der åbner på samme måde som dørene i en bus, klædeskab med indbygget varmlufts-tørrring og vandværk i kælderen til regnvand. Det sidste indslag handler om, hvordan man monterer et dugfrit spejl på badeværelset.
Kort version - tirsdag 27. marts
Lang version - onsdag 28. marts
Ind i varmen - 7: Huset på toppen
Ottekantet hus med elevator, skydedøre og fjordudsigt. Den drøm af et hus har pensionist-ægteparret Lis og Arne Clausen bygget i Hvalpsund. Arne Clausen er grafisk designer og har selv tegnet huset, der er indrettet, så parret med egne ord kan blive boende, indtil de stiller træskoene. I programmet "Ind i varmen" kommer seerne med inden for i den spændende bolig, der på den ene side har glas hele vejen rundt ud til en solgård. I "Dagens detalje" bliver en klodset radiator forvandlet til et fiks lille møbel med en radiatorskjuler i træ. Endelig besøger vi et hjem i Krik, hvor gamle ting har fået en ny funktion. F.eks. er en kasse til mælkeprøver forvandlet til en sjov krydderihylde.
Kort version - tirsdag 13. marts
Lang version - onsdag 14. marts
Ind i varmen - 6: Det hvide hus i Lind
For fire år siden byggede familien Graugaard i Lind ved Herning deres drømmehus - troede de. Men de var ikke helt tilfredse, fordi de følte, husets ydre og indre ikke var helt i harmoni med hinanden. Derfor har familien nu bygget et nyt drømmehus 200 meter fra det første. Hvidt, stilrent, minimalistisk og ikke med et eneste vindue ud til gaden. Husets sjæl vender i stedet ud mod det åbne grønne område til den ande side. Kig med inden for i et utraditionelt hus i Lind ved Herning. Programmet byder også på en varm nyhed, en miljøvenlig brændeovn, der hverken efterlader sig sod eller snavs, og som ikke har behov for en skorsten. Endelig er der gode fif til dem, der er til shabby chic eller vintage-stilen, når en kreativ Holstebro-pige forvandler et gammelt møbel til en skønhed.
Kort version - tirsdag 27. februar
Lang version - onsdag 28. februar
Ind i varmen - 5: Dansk par bor på japansk
De er pæredanske, men har skrottet malerierne og det kongelige porcelæn. Nu bor Tove og Niels Østerskov enkelt og firkantet i et japansk hus, som de selv har bygget i tilknytning til deres japanske have i Hammerum.Redaktionen afslører også, at bøger fremover får en helt ny funktion i boligen. De skal ud af reolen og selv fungere som dekorative reoler! Sidst i programmet er der gode råd om indretning, når vi besøger familien Spangsberg i Ringkøbing. Parret har bygget et multirum med køkken, TV-stue og kontor, og har fået hjælp af indretningsarkitekt Tina Kirkegaard Switzer, Inbo interior design, Ringkøbing. Se hvordan et par knaldrøde læderstole er prikket over i`et i det lyse rum.
Lang version - 13. og 14. februar
Ind i varmen - 4: Ens ønsker men forskellig boligstil
De kunne være ens, for ønskerne var de samme. Men to nye boliger i Rødding og Viborg er blevet helt forskellige. Arkitekt Oskar Søndergaard, Quattro Arkitekterne i Viborg, fortæller, hvordan naturen har fået lov at bestemmerne husenes form. Her er vi også på besøg i et romantisk træhus med udsigt til Limfjorden, hvor vi får masser af gode indretningstips.
Kort version - tirsdag 30. januar kl. 19:25
Lang version - onsdag 31. januar kl. 11.00
Ind i varmen - 3: Fra husvogn til drømmebolig
For to år siden købte Pia Hansen og Henning Olesen et hus lige uden for Brande på tvangsauktion. Da de var færdige med at brække det ubrugelige ned, stod der kun halvanden mur tilbage. Familien valgte at flytte ind i en husvogn på grunden og begynde helt forfra. I efteråret kunne de så flytte ind i deres drømmebolig, som de selv har tegnet og opført. Programmet viser også, hvordan man med en enkelt rulle tapet kan forvandle både møbler og vægge og få en meget moderne stue.
Kort version - tirsdag 16. januar 2007 kl. 19.30
Lang version - onsdag 17. januar 2007 kl. 11.00
Ind i varmen - 2: Fra fattiggård til drømmebolig
Familien Pedersen i Hvidbjerg ved Skive har forvandlet en ruin af en fattiggård til bindingsværks-idyl. Indenfor er stilen udpræget romersk med søjler og hvælvinger, men der er også en engelsk pejs, fransk landkøkken og italiensk badeværelse. Her er der også gode tips til, hvordan man kan udsmykke julebordet både med små kuvert-dekorationer og en stor udsmykning i harmoni med porcelæn og det øvrige interiør. (tirsdag 19. december 2006)
Se afsnit
Ind i varmen - 1: Nyt gammelt og intaliensk håndværk
En gammel slægtsgård og en moderne familie med tre børn. Hvordan forener man de to størrelser, så man er tro mod huset, men alligevel får fornyelse ind. Seerne får svaret i et nyt boligprogram "Ind i varmen", der har premiere i aften. Her kan man også møde en mand, der forelskede sig i et blåt terazzo-bord og i dag har gjort det gamle italienske håndværk til sit levebrød. Endelig er "Dagens detalje" et besøg i et utraditionelt køkken med hvide elementer og sorte vægge og gulv. (tirsdag 5. december 2006)
Se afsnit