På den tredje færgetur tager vi til Limfjordens udmunding, hvor færgeturen går mellem Thyborøn og Agger Tange. Ingen færger i Midt- og Vestjylland sejler en længere tur end de ti minutter, turen med bilfærgen Kanalen tager. Den har op til 30 faste afgange hver dag, og så er det den eneste af landsdelens seks færger, der sejler ved åbent vand. Det giver visse udfordringer.