Kavlifonden i Norge har besluttet at tildele NOK 400.000 (cirka 385.000 kroner) til Landsforeningen Pårørende til spiseforstyrrede (PSL). En pris den vestjyske formand er meget taknemlig for.
- Det betyder fantastisk meget. Pengene gør det muligt for os at hjælpe de pårørende til at tackle sygdommen, fortæller formand for PSL, Erna Poulsen fra Lemvig.
Nyt projekt
PSL får pengene til deres projekt for træning og vejledning af pårørende. Beløbet på omkring 385.000 kroner svarer til det beløb, som projektet er budgetteret til. Projektet, der starter efter jul, skal give undervisning og vejledning til de pårørende familier, så de lettere kan komme videre efter sygdommen.
Checken blev overrakt i dag, onsdag, på Psykiatrisk Hospital i Aarhus hvor foreningen har kontor.
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk