fre, 23/12/2011 - 12:12 — Nadia Kronborg
Del

Stjæler legetøj fra hospitaler

Børneafdelinger på hospitaler kan ikke have legetøjet i fred.

Legetøjet på hospitalernes børneafdelinger er til de syge børn, men ikke alle respekterer det. Masser af legetøj, dvd'er og andre ting forsvinder hver uge fra afdelingerne. Det skriver P4 Midt og Vest.

Stort problem
Blandt andet hospitalet i Viborg og Herning er ramt af tyverierne. For nyligt gik det op for børneafdelingen på Regionshospitalet i Herning, hvor stort problemet var, da de ryddede op i dvd'er og playstationspil.

- Da vi var færdige, var der mellem 50 og 60 tomme hylstre, og det var kun et par måneder siden, vi sidst ryddede op, fortæller afdelingssygeplejerske Sonja Hougaard til P4 Midt og Vest.

Hvem der stjæler legetøjet, ved man ikke, men Sonja Hougaard tror, at det kan være forældre, eller de besøgende der kommer på afdelingen. Også barnevogne, rangler og fjernbetjeninger er forsvundet fra børneafdelingen.

Stjålet modermælkserstatning
På børneafdelingen i Viborg har man nu taget konsekvens af tyveriet. Alle playstationspil og dvd'er er blevet låst inde. Børnene kan stadig benytte det, men nu foregår det på den måde, at man skriver sit navn på en liste, når man låner det. Desværre er legetøjet ikke det eneste, de skal være opmærksom på i Viborg. Også modermælkserstatning, bleer, dyner og puder er blevet stjålet.


Se mere om tyveriet fra Børneafdelingerne her:

 

Var dog en tåbelig kommentar af Morten, skameligt at blande politik ind i et sådan emne ! Uanset kultur, hudfarve mv er det da forkasteligt at stjæle legetøj fra hospitaler. Mage til dårlig moral. Forældre kunne måske begynde at undre sig over hvad ungerne har på værelset, men der er nok desværre nogle forældre der selv har røde øre. Føj håber i kommer til at ligge som i selv har redt med tiden.....Glædelig jul syge børn. søn, 25/12/2011 - 00:50 — Lars Kristoffersen (ikke efterprøvet) - Randers
Undskyld, det var en dum kommentar. Jeg er jo en hel idiot ! Jeg kan hverken stave, sætte komma´er osv.
Glædelig jul til jer alle, håber I kan tilgive mig. Venlig hilsen Mortens bedre jeg. fre, 23/12/2011 - 23:04 — Morten (ikke efterprøvet) - Herning

det er nok

fordi der er så mange venstrefolk her i området som har så lav en moralen at de stjæle legetøj fra børn . fre, 23/12/2011 - 19:38 — morten (ikke efterprøvet) - herning
Utroligt at forældre eller hvem det nu er, kan få sig selv til det. Men i disse tider, hvor mange kan købe billigt bl.a. i genbrugs butikker (det stjålne er jo også genbrug) så virker det ekstra grotesk. Håber de alligevel får dårlig samvittighed, for i den sidste ende er det jo deres eget syge barn de stjæler fra. fre, 23/12/2011 - 12:19 — Lise Jørgensen (ikke efterprøvet) - Tørring

Indsend kommentar


Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk
Du skal skrive dit fulde navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><img>
  • You may insert videos with [video:URL]

Yderligere information om inddataformater


TV/MIDT-VEST svarer i udgangspunktet ikke på kommentarer på tvmidtvest.dk. Har du kommentarer til TV/MIDT-VEST, så skriv til redaktionen.

TV/MIDT-VEST - SØVEJ 2 - 7500 HOLSTEBRO - TLF. 96 12 12 12 - E-MAIL: REDAKTIONEN@TVMIDTVEST.DK - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDT