Det kostede en 27-årig spritbilist fra Ikast ti måneders ubetinget fængsel og fem års frakendelse af kørekortet, at han i marts sidste år kørte op bag i en kvindelig bilist på motorvejen ved Ikast. Den kvindelige bilist endte i grøften og blev dræbt ved ulykken.
Den 27-årige blev dømt for uagtsomt manddrab. Det var fremme under sagen, at den kvindelige bilist muligvis kørte uden at bruge sikkerhedssele. Spørgsmålet fik imidlertid ingen betydning for udmålingen af straffen. Dommen svarer til praksis for uagtsomt mandrab i trafikken, oplyser anklagemyndigheden til TV/MIDT-VEST.
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk