I partiets spritnye arbejsprogram skriver de, at regeringsmagten skal gå til dem, der skrotter supersygehus-teorien og lader sundhedsvæsenet udvikle sig naturligt og decentralt. Generelt er decentralisering den store overskrift for Fælleslistens partiprogram . Det gælder sundhedsvæsen, erhvervsliv, uddannelse og alt andet.
NEDENFOR SER DU ALLE PUNKTER I FÆLLESLISTENS ARBEJDSPROGRAM:
1. Decentralisering
De senere års tendens til centralisering skal ophøre, og erstattes af decentralisering af
sundhedsvæsen, uddannelser og arbejdspladser.
2. Sundhedsvæsnet
Fælleslisten ønsker et decentraliseret sundhedsvæsen hvor alle de patientnære syge-
huse bevares, udvikles og udvides efter lokale behov. Specialerne skal som hidtil forde-
les ligeligt blandt disse. De store landsdelssygehuse (Rigshospitalet, Skejby, Ålborg,
Esbjerg, Odense m.m.) skal udbygges og optimeres.
Fælleslistens ønske er at bevare vort sundheds-system, som gradvist har udviklet vort
sundhedsvæsen de sidste100 år. Fælleslisten vil arbejde for at sygehusene forbindes
indbyrdes med et elektronisk netværk (telemedicin), så undersøgelser, behandlinger og
vanskelige operationer kan følges, vejledes og udføres på afstand. Et landsdækkende
journalsystem ønsker Fælleslisten snarest indført, så alle sygehuse og læger får fælles
digital patientinformation.
Fælleslisten vil modarbejde hvor alle små sygehuse lukkes og erstattes af nogle få fra
grunden nybyggede supersygehuse hvor alle specialerne er samlet og hvor alle perso-
ner transporteres dertil og fra via et kæmpe transportsystem af ambulancer, sygetrans-
porter, pårørendetransporter og personaletransporter.
Fælleslisten anser denne centraliseringsteori som værende uhyre kostbar, patient- og
pårørendefjendsk, CO2 fråsende, ødelæggende for de lokale lægenetværk og deres
nære personlige kontakt med lokalsygehusene.
Supersundhedscentre skal ikke dikteres centralt, men kun opstå ved lokalt ønske fra
områdets sundhedspersonale og skal indebære fuld frivillighed med henblik på delta-
gelse.
Fælleslisten ønsker et økonomisk velfærdsgode for hele Danmark. Skrotning af super-
sygehusene betyder nemlig besparelser i milliardklassen og bevarelse af den nuværen-
de patientnære og trygge sundhedsvæsen, det har taget årtier at opbygge.
3. Trafik og erhvervsudvikling i yderområderne
En optimering af yderområdernes trafikale infrastruktur skal udvikles og tilsluttes motor-
veje, så handel og produktion kan udvikles uhindret og give virksomhederne i udkants-
danmark mulighed for at være konkurrencedygtig.
Offentlige transportmidler som tog, bus, fly, og færger skal bevares og udbygges efter
behov.
Det danske erhvervsliv bør spredes ud over hele Danmark under maksimal hensynta-
gen til miljøet. Lokalområdernes arbejdspladser skal støttes og bevares i videst muligt
omfang af regering og folketing (trafikstøtte, vej/havneanlæg, lånemuligheder, statsga-
rantier, lovgivning m.m.). Turismen skal støttes i videst muligt omfang. Vind, bølge og
spildproduktudnyttelse er oplagte erhvervsmuligheder og bør støttes maksimalt.
4. Video-Tv-Radio-Telefon-Internet m.m.
Bredbånd og anden elektronisk kommunikation skal udbredes ligeligt til alle hjørner af
landet.
5. Bosætning og lånemuligheder i yderområderne
Bosætning i landdistrikter/udkantsområder skal gøres mere attraktiv blandt andet i form
af bedre lånemuligheder og vilkår - både for privatboliger, andelsboliger og andet byg-
geri. Der bør laves udviklingsprojekter der informerer om fordelene ved at bosætte sig i
landdistrikter/udkantsområder.
6. Uddannelsesadgang i yderområderne
Der skal gives let adgang til børnehave, folkeskoler, friskoler, efterskoler og gymnasier
samt mellemlange uddannelser og erhvervsskoler uanset hvor man bor. Nuværende
uddannelsesinstitutioner skal bevares.
Folkeskolerne i Danmark ligger i områder, der er forskellige fra hinanden hvilket også
giver forskellige pædagogiske undervisningsprocesser og materielle behov i de enkelte
skoler. Netop derfor går Fælleslisten ind for en høj grad af selvstyring på skolerne, hvor
de enkelte skoler tildeles en pulje årligt til drift og undervisning skolerne kan bruge som
de finder bedst for at opfylde de fælles mål, der er stillet til den danske folkeskole.
Mellemlange videregående - og ungdomsuddannelser skal fordeles ligeligt over hele
landet for at undgå flugt fra yderområderne. Skolerne skal styres decentralt. Fællesmål
opnås ved pædagogisk samarbejde og lovgivning.
En decentralisering af uddannelser og arbejdspladser vil mangedoble den personlige
arbejdslyst. iderigdom og arbejdsindsats og dermed øge nyttevirkningen og billiggøre
den.
7. Kultur og kulturtilbud
Midler til kultur og kulturtilbud skal spredes mere og ligeligt ud over hele landet, dog
med bevarelse og udvikling af nationalscenerne, landets orkestereliter og lignende.
8. Ældre- og socialforsorg
Ældreforsorgen skal sikres samme gode betingelser i hele Danmark gennem decentra-
lisering der giver de bedst mulige vilkår lokalt.
Der skal i hele Danmark tages hånd om svagtstillede så der ikke opstår social flytning
- og dermed socialt belastede områder.
9. Efterløn og dagpenge
Fælleslisten vil bevare efterlønnen og går ind for den nuværende form. Vi ønsker en
dagpengeperiode på 4 år.
10. Miljø
Det danske samfund skal videreudvikle den grønne profil, således at miljø belastning
m.v. har højeste prioritet i forbindelse med lovgivning m.v.
11. Forsvaret
Forsvaret skal tilpasses tidens behov, herunder særligt nødvendigheden af fredsbeva-
rende indsatser, hvor dette er ønskeligt set ud fra et lokalt synspunkt og iøvrigt følger vi
NATO's politik.
Derudover skal forsvarets personale uddannes og udstyres optimalt i henhold til de
opgaver de pålægges. Endelig skal der være et organiseret netværk af behandlings-
centre der tager sig af hjemvendte soldater der har pådraget sig men af deres arbejde.
12. Skat-, afgifts- og finanspolitik
Skat er nødvendighed for betaling for samfundets goder i Danmark. Derfor vil
Fælleslisten hen ad vejen kun støtte den skatte, afgifts- og finanspolitik som ikke forrin-
ger yderområderne status i forhold til resten af landet.
13. Tilflyttere til Danmark
Ved opholdstilladelse i Danmark skal udlændige tilbydes samme lige vilkår som alle
danskere. Fælleslisten arbejder for konstruktiv integration af vore nye medborgere.
Alle som er indlemmet i det danske samfund er danskere og har krav på de samme
rettigheder og respekt uanset bopæl, historisk herkomst, hudfarve, etnisk baggrund,
religion etc.
14. Kriminalitet
Fælleslisten kræver beskyttelse af ejendom og person uanset hvor man bor i Danmark.
En rimelig decentralisering af politiet er derfor ønskelig.
15. Offentlige institutioner
Stats og regionale institutioner og forskningscentre med flere bør om muligt placeres i
yderområderne.
16. Udenrigspolitik
Fælleslisten tilslutter sig indgåede internationale aftaler, konventioner og overenskom-
ster m.v., herunder eksempelvis EU og NATO.
17. Lovforslag
Ethvert lovforslag i Folketinget vil nøje blive analyseret. Hvis lovforslaget er til gavn for
yderområderne vil Fælleslisten stemme for, hvis ikke vil Fælleslisten stemme imod.
Hvis et lovforslag er til ligelig gavn for hele landet vil Fælleslisten enten ved enighed
stemme for eller ved uenighed kunne fritstille sine medlemmer.
18. Samarbejde og støtte
Fælleslistens folkevalgte politikere vil i Folketinget støtte den regering og samarbejde
med de partier, der vil arbejde for ovennævnte. Regeringsmagten vil tilfalde dem der
skrotter "supersygehus-teorien " og lader sundhedsvæsnet udvikle sig naturligt, som
det hidtil har gjort.
Fælleslisten det er en meget
Giver ikke meget for Fælleslistens partiprogram
Det som de virkelig kun har konkret, er sygehusområdet. Og der skal altså mere til end det.
Det er en ommer med deres partiprogrammer, hvis de skal have indflydelse i dansk politik
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk