Med arbejdstitlen "Herning Bycenter" skal Herning have en pendant til Bruun's Galleri i Århus. Missionen er at skabe mere liv og handel i midtbyen. Det skal indkøbscentret hjælpe til med ved at forbinde banegården med Østergade. Projektet vil gøre byen mere attraktiv og levende, siger borgmester Lars Krarup:
- Der er nogen, der tror på fremtiden i Herning, og det gør jeg også. Det synes jeg, er det allermest positive i denne her sag, siger borgmester Lars Krarup til TV/MIDT-VEST.
Projekt til 500 millioner
Pengene til centerprojektet kommer fra den private investor Marcus Choleva, der er adm. direktør i KFI Erhvervsdrivende Fonde. De har mere end 40 års erfaring som investor og en ejendomsportefølje på 500.000 kvadratmeter. Ifølge direktøren har de en egenkapital på tre milliarder, og trods finanskrisen er de klar til at investere 500 millioner i projektet.
- En lavkonjunktur varer jo ikke evigt. Der kommer jo altid en konjunktur opgang på et eller andet tidspunkt. Vi mener, at det er rigtigt at lave planlægningen, mens vi er i lavkonjunkturen, siger adm. direktør, KFI Erhvervsdrivende Fonde, Marcus Choleva til TV/MIDT-VEST.
Det er planen, at centret skal stå færdigt i 2012.
Lars Krarup fortæller her, hvorfor der er plads til et nyt center i Herning:
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk