Et nyt vidne har henvendt sig til politiet i sagen om den 20-årige Maria Møller Christensen, der nytårsdag blev fundet dræbt i en kælder på Rolighedsvej i Herning.
Vidnet har forklaret, at han nytårsnat - mellem klokken lidt over tre og halv fire - så en mand og en kvinde på Møllegade mellem Rolighedsvej og Overgade.
Manden, der var 175-180 centimeter, bar en halvlang frakke, som han tilsyneladende holdt omkring en ung kvinde, måske for at holde hende varm. Kvinden var noget lavere end manden og havde enten bare ben eller strømpebukser på.
Lederen af efterforskningen, politiinspektør Ole Henriksen, tør ikke gætte på, om der var tale om den 20-årige kvinde og drabsmanden.
Hvis der var tale om et helt andet par, vil politiet meget gerne tale med dem for at udelukke dem fra efterforskningen.
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk