Til daglig hænger mange af regentens malerier på Amalienborg, Marselisborg og Gråsten Slot, men i perioden fra den 26. marts til den 31. maj hænger en stor samling af dem på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Udstillingen ”Naturen og Tanken” kommer til at rumme værker fra begyndelsen af 80’erne og frem til i dag.
I forbindelse med åbningen af udstillingen fortæller Dronning Margrethe om, hvorfor netop Lemvig er valgt som udstillingssted. Hendes Majestæt vil også fortælle om sin egen udvikling som kunstner. En udvikling, der begyndte forsigtigt med illustrationer under et pseudonym over lyriske blomstermotiver fra slotshaven i Gråsten til storslåede nordiske naturscener.