Er det trygt at færdes i Herning?
Det er overskriften på et debatmøde i aften på biblioteket i Herning midtby, hvor der sættes fokus på en voksende utryghed i Herning i kølvandet på drabet af den 20-årige Maria Møller Christensen.
Mødet får tre paneldeltagere, som hver får fem minutter til et personligt indlæg, inden de fremmødte kan stille spørgsmål.
Det er vicepolitiinspektør Martin Løye, Midt- og Vestjyllands Politi, Bent Henriksen, Natteravnene i Herning, og ssp-konsulent Bjarne Rosendahl fra Herning Kommune, som vil gå i dialog med publikum. Journalist Palle Heering Nielsen fra Mediehuset Herning Folkeblad kommer til at være ordstyrer under mødet.
Flere spørgsmål på dagsordenen
På mødet vil borgerne blandt andet blive nærmere oplyst om, hvad der allerede bliver gjort for at sikre gaderne i Herning. Paneldeltagerne vil desuden redegøre for den adfærd, der kendetegner de unge i dag - og hvilke forholdsregler man som borger om nødvendigt kan tage, for at føle sig mere sikker.
Samtidig vil panelet svare på, hvem der har ansvaret - om det er de unge, deres forældre eller politiet.
Daglig leder af biblioteket i midtbyen, Thomas Hemmer-Hansen, understreger, at selve drabet ikke vil blive diskuteret på borgermødet i aften.
Borgermødet starter klokken 19:30 i aften.
Thomas Hemmer-Hansen fortæller om borgermødet :
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk