tor, 04/02/2010 - 11:15 — Anders Faurholt

Kessler bokser i Herning

Herning er ikke så slemt, som det lyder. Sådan siger bokseverdensmesteren, der vælger Herning frem for København til boksebrag mod Mikkel Kessler.

Lørdag den 17. april bliver der efter alt at dømme slåskamp i Herning. Helt præcist i en boksering i MCH Messecenter Herning.

Den engelske WBC-verdensmester Carl Froch har valgt København fra og Herning til som ramme for sit titelforsvar mod Mikkel Kessler. Aftalen er endnu ikke på plads, men bokseren selv peger nu på Herning. Men ikke uden nøje overvejelser og en vis grad af skepsis over for den lille ukendte by.

"Jeg har aldrig hørt om Herning, men det er tilsyneladende ikke så slemt som det lyder. Det er en universitetsby med et par barer og hoteller og sådan," siger bokseren Carl Froch til boksesitet livefight.com

På siden bruger WBC-bokseren mange kræfter på at forsvare valget af Herning, frem for København. Blandt andet fremhæver han, at arenaen i Herning er den største i Skandinavien og dobbelt så stor som de største i København. Og så er der det med transporten for fans:

"Min primære bekymring var, om mine fans kunne komme dertil, men der er en lufthavn omkring 25 minutter væk derfra, og de samme britiske lufthavne, som flyver til København, flyver også til Billund. Faktisk er billetterne billigere."

Klik her og læs mere om Carl Frochs syn på den lille by Herning, der kun er en femtedel af hans hjemby Nottinghams størrelse.
http://www.livefight.com/news.php?news_id=764&y=2010&m=02

Indsend kommentar


Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk
Du skal skrive dit fulde navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><img>
  • You may insert videos with [video:URL]

Yderligere information om inddataformater


TV/MIDT-VEST svarer i udgangspunktet ikke på kommentarer på tvmidtvest.dk. Har du kommentarer til TV/MIDT-VEST, så skriv til redaktionen.

TV/MIDT-VEST - SØVEJ 2 - 7500 HOLSTEBRO - TLF. 96 12 12 12 - E-MAIL: REDAKTIONEN@TVMIDTVEST.DK - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDT