De bor næsten med fødderne i Limfjorden, og det er den beliggenhed, der var afgørende, da Anne Marie og Bent Mogensen valgte at købe et af de ny ”Sejlhuse” i Struer. Kun et par trapper og en smal sti er der mellem huset og vandet, og Bent Mogensen røber da også, at motorbåden er bestilt og lægger til ved den bådeplads, der hører med til boligen, så snart det bliver forår.