Ishockey-begejstrede tilskuere i Vestjylland kan se frem til at opleve verdens bedste spillere, hvis Danmark bliver tildelt ishockeyens A-VM i 2016.
Efter syv sæsoner blandt verdens allerbedste ishockeynationer har Danmarks Ishockey Union fået appetit på mere - og søger derfor om at blive arrangør. Og her spiller Herning en hovedrolle.
- Vi har hele tiden vidst, at der skulle større haller til, end vi har haft hidtil. Men med den nye multihal i Herning og et projekt i København, der ser håndfast ud, har vi besluttet os for at satse på et A-VM, siger ishockey-unionens formand, Henrik Bach Nielsen.
Den nye MCH Multiarena i Herning, der skal kunne rumme 12-15.000 mennesker, er tæt på at være færdigbygget. Den skal blandt andet bruges til EM i kvindehåndbold i december.
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk