søn, 05/02/2012 - 12:31 — Lasse Rønlev
Del

Helikopter hang over Viborg i nat

Flere viborggensere fik forstyrret søvnen af en larmende helikopter natten til søndag. Den ledte efter en forsvundet mand.


Både politibetjente, hunde og helikoptere blev sat ind i jagten på en mand i Viborg natten til søndag. Han var gået fra hjemmet i nedtrykt sindstilstand, og havde skrevet at han ville lægge sig til at dø i kulden.

Helikopter svævede over byen
Da politiet ikke umiddelbart kunne finde manden, blev en større eftersøgning sat igang, og det indvolverede blandt andet en af Søværnets helikoptere. Den svævede i længere tid over byen, og især over området ved Søndersø. Helikopteren har særligt varmesøgende og infrarødt udstyr, som kan finde mennesker i mørke.

Mand fundet - forkommen men i live
Først søndag morgen ved halv-ni tiden blev manden fundet. Han sad op ad et hegn lidt udenfor byen, og var stærkt afkølet, men dog i live. Han er kørt til kontrol og opvarmning på hospitalet

Det er skam den rigtige helikopter på billedet, men den tilhører ikke Søværnet men Flyvevåbnet.

Det er dog rigtigt, at det er ved Søværnets bunker i Århus at helikopteren bliver "bestilt". tor, 09/02/2012 - 23:33 — Louise Broch (ikke efterprøvet) - Hinnerup

Helikopter

Jeg synes det er dejligt, at man kan bruge militæret, ikke kun til krig, men også til at finde mennesker, der er i nød. Flot :-) man, 06/02/2012 - 17:41 — Aksel jensen (ikke efterprøvet) - Tilst

Helikopter

Nu er det billede lige præcis en dansk redningshelikopter som bliver brugt i den slags opgaver og til meget andet, så billede journalistikken er der intet galt med... Kommer fra flyvestation Karup. man, 06/02/2012 - 12:19 — Gæst (ikke efterprøvet) - Holstebro

Helikopter

Hvis man tjekker marinens udstyr her: http://forsvaret.dk/SOK/Om%20SOK/Skibe/Pages/27Lynx.aspx - vil man se af marinen ikke har sådan nogle helikoptere. Jeg synes det er elendig tjuhej-journalistik, når man ikke sikrer sig at billedredaktionen er i orden... man, 06/02/2012 - 02:58 — Gæst (ikke efterprøvet) - København

Helikopter

Jeg blev vækket af helikopteren og den var meget tæt på mit hus og kunne fornemme den søgte noget, og nu er jeg da lettet over at vedkommende er fundet...tænkte det var nogen fra kildehaven for det er ikke langt tid siden, jeg samlede en forvildet dame op deroppe fra som trængte til at komme hjem.. søn, 05/02/2012 - 20:58 — Helene Wendelin (ikke efterprøvet) - Viborg

Helikopter

Det samme her - selv om jeg aldrig selv har oplevet krig, var tanken der... Og nu forstår jeg, hvorfor mine forældre ikke kunne skjule deres uro, når der fløj en flyver over vores gård i min barndom først i halvtredserne...og hvor må det være forfærdeligt for de mennesker, der i dag lever i et krigshærget land. søn, 05/02/2012 - 20:26 — Lene Agernem (ikke efterprøvet) - Viborg

Helikopter

Tak for det. Det er godt at vide, at der ikke er brudt krig ud.
Jeg fik sådanne associationer--- søn, 05/02/2012 - 12:39 — Grethe Eskildsen (ikke efterprøvet) - Viborg

Indsend kommentar


Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk
Du skal skrive dit fulde navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><img>
  • You may insert videos with [video:URL]

Yderligere information om inddataformater


TV/MIDT-VEST svarer i udgangspunktet ikke på kommentarer på tvmidtvest.dk. Har du kommentarer til TV/MIDT-VEST, så skriv til redaktionen.

TV/MIDT-VEST - SØVEJ 2 - 7500 HOLSTEBRO - TLF. 96 12 12 12 - E-MAIL: REDAKTIONEN@TVMIDTVEST.DK - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDT