Otte filipinske besætningsmedlemmer fra fragtskibet Maestro Sun er
evakueret og fløjet til Stauning Lufthavn. Det skete ved 13-tiden søndag.
Det 160 meter lange skib fik maskinskade søndag først på formiddagen og drev rundt i stormen 13 sømil nordvest for Hvide Sande, inden det lykkedes at få kastet anker.
De evakuerede søfolk beretter til TV/MIDT-VEST, at det var en frygtelig oplevelse med bølger så høje om husblokke. De ombordværende blev kastet rundt på skibet i den kraftige storm.
På skibet er der stadig 15 besætningsmedlemmer, der skal holde skibet flot, indtil det kan slæbes i havn.
Søværnets Operative kommando meddeler, at alt er under kontrol.
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk