I en miniserie på fire afsnit besøger journalist Mette Quistgaard nogle af landsdelens færger. Vi snakker med de ansatte og dem, der bruger færgen.
1. Sundsøre-Hvalpsund. Se med på Mokka lørdag den 4. september kl. 20
Journalist Mette Quistgaard besøger nogle af Midt- og Vestjyllands færger. I dag er det landsdelens nyeste færge, som også kan prale af landsdelens længste tur – en tur på ti minutter. Og så er fire af otte skippere på denne færge indvandrere. Thise Mejeri er storkunde på færgen, der sejler mellem Sundsøre og Hvalpsund.
2. Struer-Venø. Se med på Mokka lørdag den 11. september kl. 20
Journalist Mette Quistgaard besøger nogle af Midt- og Vestjyllands færger. I dag går turen med landsdelens ældste færge, som også sejler den korteste rute – en tur på bare halvandet minut. Der er nemlig kun 266 meter mellem Venø og Kleppen ved Struer. Færgen er fra 1956, men om få måneder bliver den skiftet ud med en splinterny. Det glæder både færgefolk og øboere sig til.
3. Thyborøn-Agger. Se med på Mokka lørdag den 18. september kl. 20
Journalist Mette Quistgaard besøger nogle af Midt- og Vestjyllands færger. I dag tager hun til Limfjordens udmunding, hvor færgeturen går mellem Thyborøn og Agger Tange. Ingen færger i Midt- og Vestjylland sejler en længere tur end de ti minutter, turen med bilfærgen Kanalen tager. Den har op til 30 faste afgange hver dag, og så er det den eneste af landsdelens seks færger, der sejler ved åbent vand.
4. Branden-Fur. Se med på Mokka lørdag den 25. september kl. 20
Journalist Mette Quistgaard besøger nogle af Midt- og Vestjyllands færger. I dag går turen frem og tilbage mellem Branden i Salling og Limfjordsøen Fur. Det er den eneste færge i landsdelen, hvor man kan finde piger bag roret – en har været der i 14 år, en anden er lige startet. Overfartslederen mener, det kvindelige element giver et godt arbejdsmiljø.
