Hun er professionel håndboldspiller i Viborg. Men samtidig er Henriette Mikkelsen også mor og studerende. Det kræver planlægning i hverdagen at få bold, baby og bøger til at hænge sammen. Hun har spillet håndbold lige så længe hun kan huske, og er i dag én af landets bedste kvinder med en bold. Og håndbolden har stort set altid fyldt meget i hendes liv. Men sidste forår blev hun mor til Frida, og så blev der vendt op og ned på hverdagen.