To 13-årige piger var lørdag eftermiddag ude for en ubehagelig oplevelse. De var på vej ud for at soppe i Ringkøbing Fjord, da de fik øje på en mand, der kom løbende ned ad skrænten. Ifølge pigerne stoppede manden op og satte sig i græsset. Kort efter opdagede de, at manden havde trukket sine knælange shorts ned over knæene og onanerede, mens han betragtede dem. Manden forsvant herefter fra skrænten.
Han beskrives som 30-40 år, almindelig til kraftig af bygning. Han havde kort brunligt hår med måne. Han var iført knælange shorts og en grøn-blå polo muligvis af mærket Lagoste.
Politiet vil gerne høre fra andre, der kan have bemærket manden lørdag eftermiddag - eller har set ham ved fjorden lørdag mellem klokken 16 og 17.30 eller på et andet tidspunkt.
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk