lør, 04/09/2010 - 08:48 — Lasse Rønlev
Del

Ældre kvinde dræbt i Klinkby

En 67-årig kvinde mistede livet fredag aften i en trafikulykke i Klinkby. Ambulancen kom først efter 18 minutter.

Ulykken skete på Thyborønvej ud for nummer 26 klokken 20.56 midt i Klinkby. En 67-årig kvinde kom kørende nordpå ad Thyborønvej, og ville svinge til venstre. Men hun overså, at der kom en modkørende bil med tre unge mænd i.

Den modkørende forsøgte at undvige, og snittede derved en tredje bil, før den alligevel ramte den 67-åriges bil.

Lægeamulancen var optaget
Der gik 18 minutter før den første ambulance var på stedet, og der gik yderligere et stykke tid, før en lægebil ankom til stedet. Ambulancevagt-centralen i Region Midtjylland fortæller, at lægebilen på tidspunktet var optaget af et hjertetilfælde et andet sted i området, og at man derfor måtte vente på en lægebil fra Holstebro.

Ramte lygtepæl og endte i hus
Bilen med de tre unge mænd på 16, 18 og 20 år ramte altså først en bil, så den 67-åriges bil, kørte derefter videre ind i en lygtepæl, for til sidst at havne i et hus. Alle tre mænd blev kørt på regionshospitalet i Herning med indre kvæstelser. De meldes udenfor livsfare.

Politiet undersøger farten
Politiets teknikere er igang med at undersøge ulykkes-stedet, men allerede nu står det klart, at bilen med de tre unge mænd kørte hurtigere end de tilladet 50 km/t.

Det var i krydset herunder, at ulykken fandt sted:
Vis stort kort

Claus Pinholt var en af de første på ulykkesstedet. Hør ham fortælle om, hvordan det var at vente på hjælp her:

I forbindelse med ulykken i Klinkby fredag aften har de fleste af os ,som var tilstede lige efter ulykken en klar fornemmelse af,at bilen med de unge mennesker kørte med en fart på over 100 km i timen,da de kørte ind i byen.Hvis dette er tilfældet har den dræbte kvinde slet ikke kunnet se nogen modkørende bil, da hun svingede over vejen.Selvfølgelig skal vi vente til vi får svar fra de tekniske undersøgelser inden vi dømmer nogen,og det gælder osse pressen!!!
I øvrigt er det et stigende problem med ALT for høj fart igennem vores lille by.
Jeg er iøvrigt enig i,at hjælpen var for længe om,at nå frem.Ros skal lyde til Lemvig brandvæsen,StatOil-chafføren der brugte sin ildslukker på begge biler og tililende sygeplejersker og andre som hjalp de tilskadekomne indtil der LANGT OM LÆNGE kom professionel hjælp. søn, 05/09/2010 - 16:37 — Lilly Andersen (ikke efterprøvet) - Klinkby
Hej.
Jeg synes det er forfærdeligt. Ja, forfærdeligt, at I fortæller denne tragiske hændelse og får det til, at lyde som om det er den ældre kvinde, der er skyld i ulykken. Hun svinger ganske rigtigt ved vejen ind til hendes hus og under normale omstændigheder ville hun have været i live nu. Det havde været normalt, hvis chaufføren, i bilen som rammer den ældre kvinde, havde kørt efter forholdende og overholdt fartgrænsen, som jo er 50 km/t ind igennem Klinkby. Men der er jo vidner, der har set at bilen overhalede en anden bil på vej ind i Klinkby.
Jeg har hørt omtalt, at bilen med de unge mænd kørte omkring 150 km/t. OG SÅ SPØRGER JEG BARE, HVORDAN SKULLE HUN KUNNE NÅ AT KOMME VÆK?

I burde fortælle sandheden! Og ikke få det til, at lyde som om det er den ældre kvinde, som er skyld i ulykken. Tænk dog på de pårørende. GM. lør, 04/09/2010 - 21:58 — Gitte Meinertsen (ikke efterprøvet) - Klinkby

Indsend kommentar


Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk
Du skal skrive dit fulde navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><img>
  • You may insert videos with [video:URL]

Yderligere information om inddataformater


TV/MIDT-VEST svarer i udgangspunktet ikke på kommentarer på tvmidtvest.dk. Har du kommentarer til TV/MIDT-VEST, så skriv til redaktionen.

TV/MIDT-VEST - SØVEJ 2 - 7500 HOLSTEBRO - TLF. 96 12 12 12 - E-MAIL: REDAKTIONEN@TVMIDTVEST.DK - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDT