Den 61-årige mand kunne have set frem til et otium i et cambodiansk fængsel. Anklagerne om sex med purunge piger kunne have resulteret i 10 år bag tremmer. Men nu er han igen på fri fod. Anklagerne frafaldt sigtelsen. Det skriver Jyske Vestkysten fredag.
- Løsladelsen kom som et lyn fra en klar himmel, for undervejs i sagen påstod det lokale politi ellers over for pressen, at danskeren havde tilstået sin rolle i sagen. Men han er altså nu på fri fod og alle anklager er droppet - der er ikke indgået nogen former for aftaler, siger advokat Michael Juul Eriksen til avisen.
Den 61-årige mand er tidligere direktør i elektronikfirmaet GPV i Tarm. Der er ingen oplysninger om, hvor han befinder sig.
Han blev løsladt i slutningen af juni og skulle ifølge hans advokat være på vej hjem. Men om "hjem" betyder Tarm er ifølge avisen uvist.
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk