Coronavirus i Midt- og Vestjylland onsdag

Mandag forklarede statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde, at Danmark gradvist kan blive åbnet op om et par uger, når påsken er overstået. Det kræver dog, at befolkningen fortsat agerer fornuftigt og blandt andet lader være med at samles i for store forsamlinger, da det kan øge smittefaren.
Mandag forklarede statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde, at Danmark gradvist kan blive åbnet op om et par uger, når påsken er overstået. Det kræver dog, at befolkningen fortsat agerer fornuftigt og blandt andet lader være med at samles i for store forsamlinger, da det kan øge smittefaren.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

I livebloggen her kan du følge seneste nyt om coronavirussen i Midt- og Vestjylland onsdagen igennem.

23. sep kl. 15:43

TrygFonden giver 50 millioner kroner i støtte til svage

TrygFonden afsætter 50 millioner kroner i støtte til svage og sårbare personer i Danmark.

Det skriver Trygfonden i en pressemeddelelse onsdag morgen.

Pengene skal gå til foreninger og organisationer, der arbejder for at hjælpe personer, der er særligt hårdt ramt under coronakrisen.

- Vi håber, at vi på den måde kan være med til at bidrage til trygheden, siger formand for TrygFonden Ida Sofie Jensen.

/ritzau/

23. sep kl. 15:43

Midt i coronakrise dropper flere danske medier aprilsnar

Flere store danske medier dropper aprilsnarren i år.

Ifølge TV2 har aviser som Berlingske, B.T. og Jyllands Posten samt medierne DR og TV2 selv ikke en aprilsnar i år.

Kun Berlingske bruger coronaviruskrisen som begrundelse for årets fravalg, skriver TV2. Jylland Posten besluttede for flere år siden at droppe den, og det samme gælder DR og TV2.

- Ikke at situationen ikke også kalder på humor, for det gør den, men virkeligheden er simpelthen så grotesk lige nu, at aprilsnarre vil have umulige vilkår i publicistiske medier, skønner vi.

- Så vi vender tilbage næste år, når alt forhåbentlig er normalt igen, siger Berlingske chefredaktør, Tom Jensen, til TV2.

/ritzau/

23. sep kl. 15:43

Virksomheder må klare lønningsdag uden statsstøtte

Virksomheder under pres fra coronakrisen må foreløbig vente på at modtage økonomisk hjælp fra staten.

Det skriver Børsen onsdag.

Erhvervsstyrelsen skal manuelt sagsbehandle hver enkelt ansøgning, og derfor nåede pengene ikke frem til alle virksomheders lønningsdag for marts. Tirsdag var den store lønningsdag.

Erhvervsstyrelsen oplyser til avisen, at den mandag gennemførte de første udbetalinger fra lønkompensationsordningen og "langt flere vil følge i den kommende tid".

Indtil videre har over 15.000 virksomheder søgt om at få dækket 75 procent af lønnen op til 30.000 kroner for hver hjemsendt ansat, som ordningen giver mulighed for. Beløbsgrænsen blev mandag hævet fra 23.000 kroner.

/ritzau/

23. sep kl. 15:43

Venstre vil have fremrykket investeringer i veje og vindmøller

Venstre foreslår regeringen at fremrykke statslige anlægsprojekter for "et betydeligt milliardbeløb" indenfor infrastruktur, almene boliger og havvindmøller.

Det skal ske for at afbøde yderligere fyringer og konkurser i forbindelse med udbruddet af coronavirus i Danmark.

Det siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

- Danmark står i en meget alvorlig situation, og vi kigger ind i det potentielt største økonomiske tilbageslag siden besættelsen. Derfor har vi lavet en række tiltag på Christiansborg, som er gode og nødvendige for at holde hånden under danske arbejdspladser, men der er brug for at vi gør mere, siger han.

 
 
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix