Vestjysk Bank har solgt afdeling i Kolding

Vestjysks Banks afdeling i Kolding er nu et afsluttet kapital. Fynske Bank har fra 1. april overtaget bankes kunder og medarbejdere.

20111220vestjysk_bank.jpg
Foto: Arkiv

Efter flere henvendelser fra flere interesserede pengeinstitutter om overtagelsen af Vestjysks afdeling i Kolding, er der nu blevet indgået en aftale. Det bliver Fynske Bank, der overtager afdelingens kunder og medarbejdere med virkning fra 1. april 2016.

- Vi glæder os over den aftale, der er indgået med Fynske Bank, som sikrer, at vores trofaste kunder i Kolding også i fremtiden kan klare deres daglige pengeforretninger i byen. Derudover har vi af historiske årsager haft en del kunder på Fyn, som har været tilknyttet vores afdeling i Kolding. Disse kunder får nu knap så langt i banken, udtaler adm. direktør for Vestjysk Bank Jan Ulsø Madsen,

Der er ligeledes tilfredshed at spore.

- Fynske Bank har en solid kapitalbase, og derfor har vi også både plads og styrke til at overtage de ca. 1.300 kunder fra Vestjysk Bank, der primært omfatter privatkunder. Vi glæder os meget til at byde de nye kunder og medarbejdere velkommen, udtaler direktør Petter Blondeau.

- Medarbejderne fra Vestjysk Bank vil snarest muligt flytte sammen med kollegaerne fra Fynske Bank, således at afdelingen på Galgebjergvej 2 i Kolding, vil være den fortsættende. Kunderne kan naturligvis beholde deres nuværende rådgiver, siger Petter Blondeau.

I Fynske Bank forventer de, at medarbejderne fra Vestjysk Bank snarest muligt skal flytte sammen med de nye kollegaer fra Fynske Bank.