Usædvanligt tyveri: Stjal 94 pyton-slanger

Tyve stjal slanger for flere hundrede tusinder kroner i Hoven.

Se dig godt for. Tyve stjal 94 pyton-slanger fra en villa i Hoven. Ingen ved hvor slangerne er.
Se dig godt for. Tyve stjal 94 pyton-slanger fra en villa i Hoven. Ingen ved hvor slangerne er.
Foto: Colourbox

- Det er ret usædvanligt. Det sker ikke ret tit og slet ikke i den størrelsesorden, siger politikommissær Mette Bundgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi om et yderst udsædvanligt tyveri.

Det er lykkedes tyve at slippe afsted med at stjæle 94 kongepyton-slanger fra en villa på Bredgade i Hoven.

- Tyveriet er sket i tidsrummet fra lørdag kl. 15 til tirsdag kl. 15, oplyser Mette Bundgaard.

Da slangerne ikke skal have mad hver dag, har ejeren kunnet være væk i flere dage.

- Tyvene har skruet helt op for termostaterne, der styrer varmen hos slangerne. Derfor er 25 af de tilbageværende slanger døde, mens én er døende tilføjer politikommissæren.

Noget tyder på at tyvene er kørt fra stedet med en trailer. Hvad slangerne er transporteret ud af huset i ved politiet ikke, men der er taget DNA-spor for at komme nærmere en opklaring.

- Vi vil meget gerne høre fra folk, der måtte have set nogen, der går rundt med en pose, der ser lidt levende ud, slutter Mette Bundgaard.

Slangerne har en værdi på 200.000 kr.
 

Fakta:

  • Kongepytonen er en afrikansk kvælerslange.
  • Slangen er den mindste pytonslange i Afrika.
  • Kongepytonen er en af de mest almindelige slanger holdt i fangenskab.
  • Kongepytonen bliver normalt mellem 90 og 120 cm lang

    Kilde: Wikipedia