Unge kvinder frygter anlægget i Skive

Når mørket bryder frem i Skive, ligger anlægget i Skive øde. Det sker som konsekvens af den seneste tids voldtæger og overfald i byen.

Anlægget, Skive
Foto: Jesper Thomsen, TV MIDTVEST

En voldtægt af en 16-årig pige natten mellem lørdag og søndag samt et groft overfald på en 42-årig mand har skabt utryghed blandt byens unge kvinder. Søndagens voldtægt var den tredje inden for de seneste måneder i Skive – dog den eneste i anlægget, skriver Skive Folkeblad.

- Jeg er ikke vild med at gå her længere. Og selv om det nu er lyst, så tænkte jeg faktisk over den seneste voldtægt, da jeg gik ind i anlægget. Det kommer bag på mig, og det gør mig utryg. Jeg har besluttet, at jeg ikke går gennem anlægget længere, når det er blevet mørkt, siger 25-årige Camilla Sølvkær til Skive Folkeblad.

Ligesom Camilla Sølvkær er 19-årige Laura Sjørring heller ikke meget for at gå gennem anlægget efter mørkets frembrud.

- Hvis der var mere lys i parken hele natten, så ville jeg ikke have de samme problemer med at gå igennem, men nu føler jeg, at jeg skal kigge mig over skulderen hele tiden, siger Laura Sjørring.

Når klokken bliver 22, slukkes halvdelen af de cirka 20 lamper i anlægget.

 

0:48
Politiet fik natten til søndag en anmeldelse om voldtægt af en ung pige i Skive.