Uerstattelige stole stjålet fra Stauning Whisky

Natten til tirsdag brød tyve ind og stjal tre Finn Juhl-stole fra Stauning Whisky. Stolenes i er uerstattelig, fordi de har båret en kongelig bagdel.

prins
Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Tyve brød natten til tirsdag ind på Stauning Whisky og stjal tre kostbare designstole fra Finn Juhl.

Det er dog ikke det økonomiske tab, som direktøren ærgrer sig mest over, men derimod tabet af en stol, der har båret en royal bagdel.

- Værdien af stolene er én ting, men det er ikke rigtig stolene i sig selv, det er mere den historie, de fortæller. De har en stor affektionsværdi, fordi vi investerede i de stole, da prinsgemalen var på besøg, siger Lasse Vesterby, der er direktør for Stauning Whisky.

Han fortæller, hvordan Stauning Whisky lavede en aftale med Finn Juhl, om at låne de tre Finn Juhl-stole i anledningen af det royale besøg i 2014. Efter besøget besluttede Stauning Whisky at investere i de tre stole, som et symbol på det kongelige besøg. Stolene betegnes som Finn Juhl-stole nummer 45 og er fra Onecollection. Hver stol har en værdi af 59.000 kroner.

- Vi investerede i dem, fordi det var en historie for os, og så er det også markedsføring.  Det virker godt internationalt, at man kan fortælle, at man har haft royalt besøg.

Tyvene skaffede sig adgang ved at knuse en rude. Ifølge Lasse Vesterby er gerningsmændene nogle, der har vidst nøjagtigt, hvad de gik efter.

- Til at starte med, troede vi ikke, der var sket noget.  Både Computerskærme og whisky stod der stadig, men så så vi, at stolene var væk,  fortæller direktøren og understreger, at resten af kontorarealet  var fuldstændig uberørt, og at tyvene sågar havde efterladt et Finn Juhl-bord, der stod sammen med de tre stole.

Han understreger, at de nu vil prioritere at få installeret alarmsystem over alt, så de i fremtiden kan sikre sig mod tyvagtige gæster.

Hvorvidt Prins Henrik skal indvie en ny designstol på Stauning Whisky i fremtiden er endnu udvist.

- Det har vi slet ikke taget stilling til endnu. Vi skal lige have styr på det her, og så kan da være godt være, at vi skal invitere ham over og sidde i de nye stole, lyder det fra direktøren.

Vi gør hvad vi kan, men vi ved godt, at hvis nogen vil ind, så kan de hurtigt gøre det.. Dem der ka de bryder jo ind.