Udvisningstruede somaliere mødtes med særlig advokat

Asyl- og menneskerettighedsadvokaten Kåre Traberg Smidt mødtes lørdag med udvisningstruede somaliere i Viborg

1:21
Op mod 800 somaliere risikerer at blive sendt tilbage til Somalia. I dag i Viborg blev nogle af dem rustet til kampen for at blive i Danmark
Foto: Frank Sørensen, TV MIDTVEST

Op mod 800 somaliere risikerer at blive sendt tilbage til Somalia, fordi Udlændingestyrelsens sikkerhedsvurdering af landet er blevet ændret.

Lørdag eftermiddag blev nogle af dem rustet til kampen for at blive i Danmark, da asyl- og menneskerettighedsadvokat Kåre Traberg Smidt kom på besøg i Viborg.

- Som asyl- og menneskerettighedsadvokat er det min opgave at informere og forklare, hvad der skal ske, når man skal til en genforhandlingssamtale i Udlændingestyrelsen. Jeg mener, at der er behov for at informere ordentligt om, hvad der skal ske. Der er visse ting man skal huske som for eksempel dokumentation, fortæller Kåre Traberg Smidt, og fortsætter:

- Det handler også om, at Udlændingestyrelsen ikke stiller alle spørgsmål. Nogle mener de måske er for private, hvilket man ikke mener som asyladvokat. Og der er det vigtigt at stille alle spørgsmål.

En af dem, der står overfor at skulle have genbehandlet sin sag, er buschaufføren Said Abdulahi og hans familie. Få historien om hans sag her:

3:05
Said Abdullahi fra Viborg har arbejde og forsørger selv sin familie. Alligevel bliver han nu sendt tilbage til Somalia