Travlhed efter busulykke

Alfa Travel i Holstebro kom natten til lørdag på overarbejde, da en af selskabets busser forulykkede i Dessau i Tyskland. Tre mistede livet.

13.02.2010FOTOALFA001.jpg

Telefonerne har kimet hele natten på Alfa Travel i Holstebro. Klokken 01. natten til lørdag forulykkede en dobbeltdækkerbus med 65 gæster, der rejste med Alfa Travel, i Dessau i Tyskland. Lørdag har rejseselskabet haft travlt med at tale med bekymrede pårørende, udenrigsministeriet, politiet i Dessau og den danske ambassade i Berlin.

Kom fra ungdomsklub

Passagererne i bussen kom fra ungdomsklubben Kærnehuset i København. Unge, forældre og klubmedarbejderne var på vej på skiferie i Østring. Tre voksne blev dræbt ved ulykken, 13 er indlagt med kvæstelser, og 50 er indlogeret på hotel i byen.

Der er arrangeret psykologhjælp for pårørende i Kærnehuset, hvor der også står en bus stand by, som kan transportere de pårørende til Tyskland. 

Det står endnu ikke klart, hvad der forårsagede ulykken. Den seneste meldning, som Alfa Travel har fået, lyder, at bussen skred og væltede om på siden.   

Hør interview med direktør for Alfa Travel, Lars Frederiksen, her: