Topbrag afvikles trods stormvarsel

Topbraget i superligaen hvor FCM hjemme tager imod FCK bliver afviklet på trods af storm varsel.

190214_1FC_Midtjylland.jpg

Der er dømt stormvarsel på flere planer, når FC Midtjylland i aften tager imod topholdet i Alka Superligaen, FC København, i et opgør, der kommer til at give klare fingerpeg om forårets mesterskabsduel. Sådan skriver FCM på sin hjemmeside.

På trods af DMI's stormvarsel med risiko for vindstød af orkanstyrke, som også gælder for Herning og omegn, bliver kampen afviklet som planlagt.

- Vi har her i formiddag været i kontakt med MCH (ejeren af MCH Arena red.) Vi har styr på det, og kampen bliver ikke påvirket af vejret. Det er ikke første gang, vi prøver at spille fodbold i blæsevejr, og det er helt sikkert for tilskuerne at komme. Vi har ingen løse genstande eller telte, der kan blive påvirket af vejret, så kampen er normal  for os, forsikrer Anders Bach Jensen.

Svær hjemrejse

Allerede nu er der varslet lukning af Lillebæltsbroen i aftentimerne, så medrejsende fans fra Købenahvn kan få svært ved at komme hjem efter kampen i Herning. Midt- og Vestjyllands Politi har søndag formiddag udsendt følgende tekst på det sociale medie Twitter:
 

 

Der er kick off på FCM – FCK kl. 18.00.